Monday, July 03, 2006

Ikke at jeg egentlig var i tvivl...

Man ved at det er mandag når man vågner med en knaldende hovedpine, og med al tydelighed er ved at tillægge sig myoser i kæbemusklerne.

Man ved at det er mandag når man under pakning af taske, må beslutte om afklippede cowboybukse-shorts eller ekstremt udtjente og malingsplettede Bruuns Bazaar sommerbukser er mindst upassende til senere udfoldelser i motionscenter.

Man ved at det er mandag når man i afsøgning af garderobe for bare remotely sporty clothing, støder på et sort, gammeldags bomuldslagen til en 90 centimeters madras, og absolut ingen erindring har om nogensinde at skulle have indkøbt det, endsige idé om hvorfor.

Man ved at det er mandag når man i morgentrafikken på vej til job pludselig spørger sig selv om hvad der egentlig nogensinde blev af Sølvpil. Og Falkeøje. Og tager sig selv i at tænke: Hvor er Falkeøje når man har brug for ham? I ramme alvor.

Man ved at det er mandag når morgenradioens afspilning Shakiras Hips Don't Lie og Chumbawambas I Get Knocked Down hænger fast, mixes sammen og kører i loop for det indre øre, og i øvrigt forekommer som totalt passende soundtrack.

Man ved at det er mandag når det man virkelig har brug for klokken 10.30 er en firedobbelt Bombay Sapphire, neat.

Korrektion: Falk. Han hedder bare Falk. Hesten hedder Ørneøje. Sølvpils hedder Stormvind. Og Månestråles puma hedder Tinka. Med tak til Nick.

7 comments:

Terse said...

Præcis! - Men mandag formiddag kl. 10.30 er nok lige vel tidligt.

...På den anden side gjorde nr. 5 kop kaffe på dét tidspunkt mig ikke mindre forstyrret.

Terse said...

Shakira, hun er så skamløs at man kun kan beundre det! Men igen - hun hører mere hjemme fredag aften end mandag morgen.

Og hvad med Sølvpil?

...Egentlig ærgrer det mig at jeg tilsyneladende synes jeg havde mest brug for Falkeøje, for Sølvpil er da totalt meget sejere!

Terse said...

Uh, my bad! Hans hest hed Ørneøje... Sorry. Og sandsynligvis noget meget uskyldigt.

Husk på at jeg også havde Shakira/Chumbawumwamba, mysteriet om det sorte lagen, den angstprovokerende tur til motionscenter samt en slem hovedpine i tankerne...

...I det hele taget et ret weekendagtigt set-up, nu jeg tænker over det, bare fuldstændigt ude af sync...

Terse said...

Det lagen, altså - jeg aner ikke hvor det kommer fra. Overhovedet. Jeg har ikke ejet en enkeltmandsseng i 10 år. Og jeg kunne ikke drømme om at købe et sort lagen.

Og øehm... det der med out of sync weekend set-up.. ved endnu nærmere eftertanke kunne det godt gøre mine tanker om Falk knap så uskyldige.

Min underbevidsthed er en tøjte. Med en tegneseriefigur fra min barndom.

Jeg tror Bombay er på sin plads nu.

Terse said...

Der var sgu da også den der japaner som lærte hende det. Sølvpil: et meget politisk korrekt magasin med rødhuder, blegansigter og ...en totalt malplaceret japaner. En kineser ville da have været mere plausibelt.

Lommen said...

Hvis mandage endelig skal være noget, vi vedbliver at ha' i denne verden, så synes jeg da ærligt talt, det er rart, at de i det mindste (som regel) falder på mandage! Det værste er simpelthen, når en mandag får sneget sig hen på en fredag eller lørdag. *Gys* Hvor kan de bare ikke være det bekendt oppe i receptionen!

Terse said...

Det kan du have ret i Lomme, ugedagene skal kende deres plads! - Det er altså heller ikke rart når weekenden tilsyneladende farer vild.