Wednesday, November 30, 2005

Servicemeddelelse

Om man skulle føle trang til at tage livet af sig på tøsemanér, så brug kodymagnyler.

Paracetamol går lige i leveren, og det må være utroligt nedern at vågne og fortryde, for så at stille træskoene på et leversvigt. Acetylsalicylsyre tilgengæld knalder nyrene ud - det er lidt nemmere for lægevidenskaben at lave work around på.

Tjaaa... måske er defenestrering at foretrække hvis man virkelig mener det. Ikke så lang tid at fortryde i, ikke så nemt at circumvente når det først er sat i værk.

Monday, November 28, 2005

Iner 2

INER-TI
Regn-øksen klirrer om grotten, jeg støder mod
pillers inferno.

Skovene under mit ansigt har nåle
der syr gennem hånden og dækker mig helt.

Sov med dunk af år
og ville iagtage floder, en ør geograf

Men kan ikke stå op fra mit flæske-blå hul.

Trilafonens jonglør,
og de badende holder på vædede kort.

Som kamelerne vandrer vi baglæns inat og inat.
fra S. Grotrians TI

...Grotrian gør mig godt når det er skidt. Det giver sgu heller ikke mening. Men rytmen er uovertruffen.

Thursday, November 24, 2005

Timing

Vi har allesammen 24 timer til rådighed i døgnet. 7 dage om ugen. Hverken mere eller mindre. Sådan er det. Det ved alle.

Så at sige at man ikke har tid er derfor en omskrivning af sandheden; i virkeligheden prioriterer man jo bare. Man skal naturligvis spise og sove i et vist omfang. Men egentlig er det meste et spørgsmål om prioritering. Og så bliver svaret har ikke tid på forespørgsler om selskab med én til en omskrivning af prioriterer dig ikke.

Alle har forhåbentligt mennesker i livet, som forstår at selvom har ikke tid i bund og grund betyder prioriterer dig ikke, så er det også med et indforstået lige nu i appendiks. Og den slags mennesker er også dem man altid kan finde tid til, hvis det virkelig brænder på.

Men den slags mennesker er for det meste i undertal. For det meste skal man være forsigtig med har ikke tid som forklaring, for det åbner formelt samtalen for et krav om kvalifikation af udsagnet. Og damn it det kan være svært. Man siger jo netop har ikke tid fordi man ønsker at udskrive til dig af samtalen. Det er jo bare en konvention. En implicit afvisning. En høflig undslåen sig.

At kvalificere det reelle plan af prioriterer dig ikke, indebærer en diskvalifikation af mennesket overfor én. Og det er de færreste som syntes det er helt vildt sjovt. Man kan rode sig ud i lange, dumme forklaringer som kun gør ondt værre. For slet ikke at tale om at man kan blive fanget i at love noget senere, for det er jo lige nu man ikke har tid.

Og det skal man være forsigtig med, for der findes mennesker som man bare aldrig får tid til. Ever. Og så handler det jo i bund og grund om at man ikke har lyst.

Måske man skulle sige det i stedet for.

Sunday, November 20, 2005

Splid

For det meste befinder jeg mig i et felt af fredelig ihukommelse af fortiden, frydefuld forventning til fremtiden og lykkelig forvisning om nutiden. Og det er godt. Jeg lever vel i viden om hvor jeg har været, hvor jeg skal hen og hvor jeg er. Det er en følelse af selv, som gør mig istand til ikke at fare mere vild i det følelsesmæssige landskab, end at jeg kan finde hjem igen.

Men så sker det også at dét landskab fortættes på en måde så alle kendte pejlemærker, kort og vejskilte ophører med at give mening. Følelsernes demografi er ikke engang omtrenteligt gennemskuelige. I komplekse spil mellem kropslige sansninger og erindringens billeder dukker der følelser op af hukommelsens dyb som jeg ikke anede var blevet arkiveret.

Så rejser underbevidsthedens spøgelse af et id sig af tågen, mens over-jeget knurrer og glammer som en lænkehund der vejrer ubudne gæster. Og ikke alene er jeg uden mål og med, på gyngende grund i et landskab som jeg burde kunne genkende. Jeg er også sadlet med to rejsekammerater som konstant beklikker hinanden, ypper kiv og mundhugges, og hvis skærmydsler jeg skal mediere imellem, hvis jeg skal kunne koncentrere mig om at finde vej... Det er udmattende!

Kunne de da for fanden ikke bare ordne det over et par lussinger, så jeg kunne få fred?

Wednesday, November 16, 2005

Apropos i går

eller: Halløj med Habermas

"Endelig forholder det sig således, at private retssubjekter ikke engang vil kunne komme til at nyde lige subjektive friheder, hvis de ikke selv, nemlig ved sammen at udøve deres statsborgerlige autonomi, bliver klar over berettigede interesser og standarder og dermed enige om de relevante synspunkter, ud fra hvilke lige ting altid skal behandles lige og ulige ting ulige."
fra J. Habermas' Demokrati og retsstat

...Hvad angår resten af kapitlet Kampen for anerkendelse i den moderne retsstat; pluspoint for livsudkast, arkitektonik og motivationel; ditto minus for inadækvat, præsumptive og præsuppositioner.

Udenfor katagori: "Personer, eller bedre: personlighedsstrukturer danner ligesom et knudepunkt i et askriptivt netvæk af kulturer og overleveringer og intersubjektivt delte erfarings- og livssammenhænge."

- Hvad er den af Jürgen?
- ligesom??!
- Du må da træde i karakter, mand!

Sunday, November 13, 2005

Ord og billeder

Jeg bliver vanvittig. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Associationscentret er på totalt overdrive.

Kys: Mmmmhhh - det kan vi godt lide.
A'marmad: klapsammen af rugbrød og franskbrød m. smør og honning.
A'mar: lorteøen - så kaldet af flere årsager, historisk og prosaisk fordi KBHs latrinaffald endte der.

Er vi ude i noget med eskimo/indianerkys? - Næsegnubning for fuld skrue, som børn, forældre og barnlige sjæle gerne praktiserer i anfald af nærhed. Er det det? Med særlig a'markansk drejning - som leder tankerne hen på noget med franske manchetter og slige sager? Det spiller jo ikke sammen. Overhovedet.

Apropos madderne, er vi så ovre i noget med fødevareindtagelse? A la den gamle og nu til dags politisk ukorrekte betegnelse for flødeboller? Det holder jo heller ikke en meter.

Og den latrinære vein of thought vil jeg slet, slet ikke forfølge. Den lille mand inde i mit hoved som styrer det indre øjes billeddannelsescenter kan ikke kapere det. Han er allerede på overarbejde - hvis jeg byder ham det, går han helt kold. Han sparker på kassen.

Google er til meget lidt hjælp her. Det ene dokument er forsvundet, det andet leder hen til en veluddannet, hep-hopper af islandsk oprindelse. Hvilket i sig selv kræver fantasi og tankens fleksibilitet for at sammenføjes. Og ikke nok med det - en ny ubekendt indsættes i ligningen: Flamm'ar.

Jeg kan ikke tage det! Ikke flere variabler!

Hvad er et a'markys?

Udfordring

Man skal elskes mest når man fortjener det mindst.

Saturday, November 12, 2005

Bogcafé

Når jeg bliver irriteret over bøger straffer jeg dem ved at lægge dem fra mig opslået med ryggen opad. På gulvet. Hvor man kan komme til at træde på dem. Når jeg bliver rigtig irriteret spilder jeg kaffe i dem med vilje.

Bagefter skammer jeg mig såre og føler mig helt vildt skyldig.

Mine yndlingsbøger er dem der ser allermest kreperlige ud.

Wednesday, November 09, 2005

Så hold dog KÆFT

1. Må jeg spørge om noget?
- det har du lige gjort, så ikke igen, nej!

2. Kan du holde på en hemmelighed?
- nåeh ja, for det kan du jo så tydeligvis!

3. Må jeg godt sige noget?
- og dér røg din taletur så!

4. Må jeg kysse dig?
- hvis du er i tvivl nu, så ikke på vilkår!

5. Er der noget i vejen?
- ja, du er!

6. Er du sur?
- ja, nu er jeg!

...

ad 1) Spørg dog!

ad 2) Stol på min diskretion!

ad 3) Sig det!

ad 4) Kys mig!

ad 5) Hvis jeg ikke siger det, så er det sgu nok fordi det ikke kommer dig ved!

ad 6) Hvis jeg er sur er du ikke i tvivl!

Monday, November 07, 2005

Status

Efter 3 måneder + det løse siden indflytning kan det konstateres at jeg in no particular order til stadighed mangler:
  • dørhåndtag
  • loftslamper
  • boghylde(r)
  • dåseåbner
  • vinduespudsning
  • grønne fingre
Til gengæld har jeg:
  • døre
  • adskillige lyskilder & stearinlys en masse
  • bøger på gulvet
  • lært at købe dåser m. åbn-let-låg
  • vinduer som udfordrer vinduers funktion
  • virkelig hårdføre planter
Ved lejlighed skal jeg have:
  • sat håndtag på døre
  • hængt lamper op
  • købe, male, tilskære & opsætte hylde(r)
  • købt dåseåbner
  • rengøringshjælp
  • lært at planter skal vandes når de har brug for det, ikke når jeg syntes

Saturday, November 05, 2005

Kvinder i det 21. århundrede

Vi er smukke, søde, sjove og sexede.

Vi er begavede, loyale, eftertænksomme og ansvarlige.

Vi er ærlige, bevidste, hårdtarbejdende og økonomiske.

Vi er stærke, fleksible, samvittighedsfulde, samarbejdsvillige og sømmelige.

Vi bager vores eget brød, vi har sans for detaljen, vi holder blikket på de lange linier.

Vi tager de tæsk der falder uden at kny og kræver anerkendelse for dygtigheden.

Vi har konduite og format. Vi handler, vi gør og vi mener.

...Og vi er skrøbelige, følsomme, sensitive. Og vi græder vores salte tårer og er smerteligt opmærksomme på hvor svært det er, at jonglere når vi bærer vores hjerter i hænderne.

Tuesday, November 01, 2005

Postkort

På et tidspunkt måtte jeg erkende at jeg kun kan leve helt eet sted. At fortiden er forgangen og selvom dét sted og dén tid havde betydet alverden, så måtte jeg også være helt og fuldt tilstede i mine umiddelbare livsvilkår, i eksisterende tid og rum, for ikke at kvæles i melankoli og nostalgi.
Så jeg gav slip. Og befandt mig her, og gjorde det andet til netop dét. Noget andet. Mit, men ikke nu.

Og af fortiden rejser sig så, som et ekko, med teknologiens muligheder, en sms:

It's been two years since you left. Where are you!

Jeg smiler.