Tuesday, February 27, 2007

Det er da ligesom med landkort

Er jeg seriøst den eneste der bruger de dertil indrettede folder til pæn og nydelig sammenlægning af blå Ikea indkøbs(vasketøjs)pose efter brug?

Monday, February 26, 2007

To be washed away slow

Når der er for lidt plads under min hud. Når der er for mange følelser i maven og for mange tanker i hovedet. Når jeg dræner mig selv for energi og alligevel ikke kender rist eller ro. Når jeg driver for vinden og mig selv til vanvid. Når jeg ikke ved om jeg rækker armene frem for at værge for mig, skubbe væk, blive samlet op eller holdt om. Når jeg har mistet jordforbindelsen. Når jeg igen skramler rundt og bøvler. Når jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere at det ikke er spøgeværk. Når jeg ikke er sikker på hvem jeg kan tillade mig at belemre. Så hjælper PJ altid. Jeg ved ikke hvorfor Angelene, Leah, Elise og Catherine et al. beroliger mig, men sådan er det.

Friday, February 23, 2007

Kein Kinderlakritz

Primo januar ville jeg lave en aftale om at gå ud og drikke et par bajere med en god ven. Vi snakkede frem og tilbage og endte med at finde en dato medio februar der passede os begge. Noget overrasket og lettere frustreret spurgte jeg om hvornår i al verden vi havde fået så travlt, at vi måtte planlægge 5-6 uger frem i tiden for et par timers hyggeligt samvær på en almindelig hverdagsaften. Hans lakoniske svar lød noget i retningen af: Siden vi blev voksne - vi har bare så svært ved at se det i øjnene.

I nat forsøgte jeg at skrive en ansøgning til en stilling som jeg er blevet opfordret til at søge. Den er blevet ikke-skrevet i de sidste 14 dage, og således også i nat, hvor jeg bare fik mere og mere ondt i maven og henad klokken 04 hastede på toilettet for at lette presset fra min forkrampede mavesæk. Mens jeg stod og mærkede efter om der var mere som skulle kastes op, faldt det mig ind, at det job der, det ville virkelig gøre mine forældre stolte om jeg fik det.

Jeg kan sagtens forstille mig i det job, jeg kan sagtens have lyst til at bestride det, og jeg kan sagtens drømme om de muligheder det vil give. Men jeg har faktisk slet ikke lyst til det i øjeblikket. I nat opdagede jeg at den primære, omend hidtil ubevidste, årsag til at attrå den stilling var at gøre mine forældre stolte.

Det er muligt at vi har har svært acceptere at vi er blevet voksne, men hold da helt op hvor kan det være lige så svært, at se i øjnene at man altid, altid, altid vil være sine forældres barn.

Thursday, February 22, 2007

Trøstetid

Da jeg hostede og hostede og hostede var det uhyggeligt at bemærke hvor sort det slim der kom op af lungerne var, og jeg var glad og lettet over at være holdt op med at ryge. Det er jeg stadig, selvom det egentlig ikke er noget jeg egentlig render og bider mærke i henover den almindelige dagligdag.

Men jeg husker mig selv på det. Husker mig selv på, at det er dejligt ikke at skulle åbne vinduerne prompte når jeg kommer hjem, fordi lejligheden lugter af røg. Husker mig selv på, at det indtil for nylig ikke var normalt at have kontanter i pungen så længe af gangen som det er tilfældet nu. Jeg kan også mærke det når jeg har været ude på barer: Mine tømmermænd er lige pludselig til at overse dagen efter, men hold da op hvor ens tøj bare lugter herregrimt - og håret, totalt klamt dér. Forbløffende nok er det ikke noget problem at holde sig fra smøgerne selvom jeg drikker alkohol, heller ikke selvom selskabet ryger.

Så egentlig er det bare vel og nemt med det. Jeg var motiveret og klar til at holde op og så gjorde jeg det uden de store falbelader - og nu er jeg så ikke-ryger uden de store falbelader. Jeg savner ikke at ryge.

Men nogen gange savner jeg mine cigaretter. Nogen gange savner jeg den pause, tænketid og trøst som en smøg var. Nogen gange er altid når jeg er ked af det.

Friday, February 09, 2007

Lort!

Jeg er skide fucking møgsur. Pisse røvhamrende knotten. I løbet af natten er jeg blevet rigtig forkølet. Faktisk vågnede jeg henad 02 og måtte knalde et par panodiler og en ibumetin i bøtten fordi jeg var øm over det hele, også indeni - det føltes som om mine bronkier var i færd med at emigrere. Og sig mig lige engang, er det ikke meningen at rygestop skal hjælpe på det hele, hva? HVA?! Jeg føler mig snydt, SNYDT og er simpelthen så helt igennem gal, at jeg føler trang til at smide om mig med eder og forbandelser til og over sagesløse fremmede. Alternativt mumle forargelige obskøniteter på grænsen til det hørbare.

Wednesday, February 07, 2007

Tada!

Tilsyneladende er det noget af en videnskab at holde op med at ryge. Det er jeg sådan set meget glad for at jeg ikke vidste før jeg gjorde det, for det havde jeg da slet ikke kunnet overskue.

Men der er altså nogen ting der er løgn: en umiddelbar smøgtrang går ikke over i løbet af 2 minutter - den kan kraftstejleme vare i timevis! Slimhinderne i mundhulen skriger på at blive voldtaget af kradsbørstig, ildelugtende, sundhedsskadelig, liflig, delikat, vidunderlig cigaretrøg. Ak ja. Der er også grænser for hvad man lis'som lærer om sig selv, jeg føler mig ihverfald ikke specielt mere fri eller uafhængig. Jeg synes sådan set også godt at nogen kunne have sagt noget om at ansigtetet hjemsøges af filipenser inden den sunde kulør indfinder sig, og at man periodevis får temmelig meget luft i tarmene.

Men ret skal være ret, det der med stemmen og lugtesansen har en møgforkølelse sat en stopper for oplevelsen af. Jeg går udfra at at det også er dens skyld at jeg får propper i ørene og må sige hvabehar? hele tiden - for rygestop har da vist aldrig påvirket hørelsen. Og jeg har altså fået at vide at min ånde generelt er blevet markant bedre, og det tidligere end dag 8 som der ellers reklameres med. Og alle de penge jeg har sparet på cigaretterne er fluks blevet omsat til tøj i udsalgets sidste dage. Som belønning, forstås.

I næste uge har jeg besluttet at jeg må få en manicure. Men kun hvis jeg kan vinde konkurrencen med mig selv om at indtage det første nikotinpræparat senere og senere for hver dag. I dag blev klokken 13.20 og jeg drak endda to kopper kaffe i morges.

Jeg er holdt op med at ryge og jeg er totalt selvglad over det. Jeg tænker lidt på hvor ussel jeg er når jeg i smug hoverer helt vildt meget over hvor dygtig jeg er. Det er lidt usselt, for faktisk synes jeg at det forholdsvis nemt. Hvilket sådan set også er lidt usselt. Men det gør ikke så meget - jeg er lidt ussel, men røgfri. Hæ.