Tuesday, February 28, 2006

It's me over there, walking on eggshells...

Weekenden og ugens start i grove træk:
  • Lørdagens fest sluttede kl 06.38 eller der omkring kan jeg se af taxabonen
  • Søndag var en dejlig dag bemærkede jeg - da jeg slemt bagstiv trak rullegardinet ned på et-eller-andet tidspunkt
  • Mandag var jeg sløj og hældede mest til tanken om at det da nok ikke havde været slemt til den der fest.
Idag på arbejde talte jeg med kollega, der var ankommet uforskammet ædru til festen lige efter midnat, som sagde: "folk var godt nok stive, men dig og Lars tog nu alligevel prisen!"

Nu må jeg rekapitulere og
  • kategorisere gårsdagens symptomer under '2.dagstømmermænd'
  • holde vejret og håbe på at det jeg kun kan deducere mig frem til ikke er fotodokumenteret
  • glædes over at jeg i det mindste ikke er alene om pladsen
Godt det allerede er onsdag imorgen...

Monday, February 27, 2006

Hardcore Hammann

Hamrer et løb
på risttrappernes jerngrå.
Spytter rust og kulde
under etagerne.
Finder altid en lyd at trække af cementen
når jeg er adskilt
med mure fra din genkendelse.

Jeg er en fremmed nu
du mærker mig ikke.
Jeg løber og larmer i mellemrummene.
Løber og larmer
og spærrer udgange
at forsvinde igennem.
K. Hammann: Hamrer et løb fra Mellem tænderne

Thursday, February 23, 2006

Drinks

I nat drømte jeg at jeg var Trine Dyrholm, og jeg medvirkede i et talkshow i Australien. Gæsten efter mig var Russel Crowe, og da optagelserne var slut åbnede baren. Jeg tilbød at hente drinks og i allerbedste 5o'er musicalstil blev jeg båret over i baren på hænder og fødder af 4 dansere. Der bestilte jeg Kir Royal.

Jeg er vant til at kunne huske mine drømme, og jeg er vant til at drømme sært. Men helt ærligt! Kir Royal??!! Selv i drømme er jeg ret sikker på at Kir Royal ikke ville imponere Russel Crowe...

Wednesday, February 22, 2006

Arbejd arbejd

Man ved man har været for længe væk fra arbejdspladsen når en kollega ved synet af een udbryder:

- Gud... Arbejder du her endnu?!

Tuesday, February 21, 2006

Valentine revisited

Så stopper det!
  • Jeg er ikke Single!
  • Jeg er ikke Kæresteløs!
  • Jeg er ikke Alene!
  • Jeg er ikke Quirky Alone!
Grabberne af min civilstatus! Hold op med at rage på den! Det er ligesom med vasketøjet - lad være med at gramse på det! Få så de små fedtede fingre VÆK! NU!

Saturday, February 18, 2006

Penge er kun papir

Jeg tager ikke altid min telefon. Selvom den er mobil betyder det ikke at jeg ikke er anderswo engagiert. Måske har jeg bare ikke lyst til at tale med nogen. Jeg screener mine samtaler. Der kan være omstændigheder; arbejde, selskabelighed, beskidte hænder. Man kunne argumentere for, at det er mest høfligt at besvare opkaldet for at sige: "jeg er er optaget og kan desværre ikke tale lige nu". Men som kvinder flest har jeg en ubændig trang til forklare hvorfor. Og det det kan være ret upassende.

Derfor tog jeg ikke telefonen da jeg fik et opkald som jeg mistænkte for at være fra banken. Annette ringer mig nemlig sjældent op når der er plus på kontoen. Og at sige: "jeg kan ikke tale lige nu - jeg shopper" når hun med al sandsynlighed vil høre mig hvordan jeg har tænkt mig at dække mit overtræk, er alligevel mere utjekket end jeg kan bære. For ikke at sige pinligt og flovt.

Efter sådan et ikke-opkald kommer der gerne brev fra banken. Eftersom jeg sjældent modtager breve fra banken midt på måneden hvis der er plus på kontoen, går der gerne en dags tid inden jeg har mod til at se kontoudtogets nederste linie i øjnene. Annette er åbenbart lidt bange for at jeg ikke kan finde det minus i bunden. Hun high-lighter det for mig. Med en grim, selvlysende, neongul farve. Jeg kunne godt tænke mig at hun prøvede en mere venlig farve. Grøn for eksempel. Eller blå. Bare engang i mellem.

Denne gang har hun skriblet en besked til mig også. Hun vil gerne have jeg kontakter hende for at aftale hvad vi gør med det overtræk. Og så beder hun mig "overveje" at skifte Dankortet til et Visa Electron.

Dette blev ugen hvor jeg måtte lide den ydmygende tort at se mig overført til dét pengekort, som er udviklet for at forældre til økonomisk uansvarlige teenagere kan sove roligt om natten, uden at have mareridt over at blive sat fra hus og hjem fordi de hæfter for deres pubertære yngels manglende evne til fiskal administration.

For at føje spot til skade måtte jeg også til min usigelige, ubehagelige, fortrædelige overraskelse opdage at hovedpersonen i en 'generationsroman' der '...holder luppen over de snart-trediveåriges undvigelsesmanøvrer' er på samme alder som mig.

Jeg er altså sidst-i-tyverne. Og har SÅ meget fortjent sushi nu.

Friday, February 17, 2006

Healthcare & Biotech

Lidt skavanker har man vel altid og en rask tur til den gode doktor med efterfølgende besøg på apoteket skulle kunne kurere det værste. To små piller morgen og aften i en afgrænset periode og vupti alles in ordnung. Der er dog et par forholdregler m.h.t. medicinen:

  1. Man må ikke blive gravid under behandling - Så overhovedet ikke noget problem, en variation over temaet 'ingen arme, ingen småkager'.
  2. Man må ikke udsættes for stærk sol under behandling - Nå jaeh... men den der tur til Zanzibar blev jo heller ikke planlagt sådan i virkeligheden og solarie er da bare SÅ taberagtigt.
  3. Man må ikke indtage mælkeprodukter under behandling - Jamen altså, som i ... OVERHOVEDET? Ingen mælk i kaffen? Ingen ostemadder? Ingen cerealier? Nej, nej, nej, nej, nej... Går SLET ikke! Det er jo det jeg LEVER af!
Update: Ved nærlæsning af indlægsseddel i emballage: ingen mælkeprodukter 2 timer før og efter pilleindtagelse... GUDSKETAKOGLOV - ekstra alarm sættes henceforth til specifik medicinindtagelsesvækning 2 timer før faktisk nødvendig opvågnen. Morgenkaffen er sikret, lettelsen til at tage og føle på!

Thursday, February 16, 2006

Noget at tude over

Der er et menneske som det føles som om jeg har kendt altid. Vi stod hinanden meget nær engang; det som hændte een syntes ikke rigtigt virkeligt før det var blevet den anden meddelt. Ind i mellem har vi siden ikke været så tæt på hinanden. Vi voksede efterhånden ud over pubertet og teenagetider og fik kærester og andre veninder.

For ikke så lang tid siden havde jeg et rough patch at gå igennem. Sådan en tid hvor man intet har at give og hvor man intet magter at tage imod. Hvor alle forespørgsler føles som krav, forpligtigelser og ansvar man ikke kan bære. Og hun var der bare. Intet ekspliciteret, intet nævnt. Bare matter of factly tilstedeværelse.

Det fiksede ikke noget, alting ligner sig sig selv som det gjorde da. Men den gestus gjorde det hele meget nemmere.

Sunday, February 12, 2006

Når shots kun koster en femmer

Jeg syntes egentlig ikke jeg var så fuld. Men tømmermændene i dag siger noget andet. Klokken blev 16 inden jeg på nogen måde magtede andet end horisontal position. Dagen, aftenen og natten igår var uovertruffen. Idag er sket for andre mennesker.

Friday, February 10, 2006

Office Hours

Man bliver både rystet i sin professionelle grundvold og vågen med et sæt, når man halvsøvnig til kontormorgenmadsmøde bliver simultantopmærksom på de to (iøvrigt uafhængige af hinanden) forhold, at:
  • Ens PMS-hævede og -ømme bryster har valgt at tage langt lys på
  • At man natten i gennem har haft erotiske drømme om sin chef

Wednesday, February 08, 2006

Klæder skaber folk

Jeg mangler en underkjole. Den jeg har er ved at være slidt op. Det er en arvesag fra min salig mormor og by the looks of it sandsynligvis fra før krigen. Den er præcis som en underkjole skal være: dybt udringet m. spaghettistropper, kort m. diskrete blonder, af blødt, stærkt stof med fine, fine sømme og så sidder den som støbt og gør dét perfekt som en underkjole skal; være ulastelig usynlig under kjolen. Alle kjoler, uagtet snit og stof.

Nu mangler jeg en ny. Sømmene er ved at skride helt ud, hvor de ikke allerede er gået, og stoffet er så tyndslidt at de ikke kan syes op igen. Internettet er ikke til megen hjælp.

Alle moderne underkjoler der findes, er tilsyneladende fabrikeret med et formål som er den perfekte underkjoles antitese. De er blondehelveder i afskyelige kulører og/eller douce og mauve nuancer, med sløjfer og hægter og bindebånd af uhyrlige dimensioner. Antageligvis er det meningen at de skal ses og ved synet opfordre til at blive pillet af af kroppen. Det skal vel forestille sexet lingeri.

Problemet er at jeg ikke mangler sexet lingeri. Jeg mangler fornuftigt undertøj. Praktisk og diskret. ...Et eller andet sted på Frederiksberg må der vel ligge en butik der forhandler den slags mormorgarments.

Monday, February 06, 2006

Aftensmad

Det praktiske ved at have en svaghed for kærnemælk er at det ikke mærkbart kan smages når det er blevet lidt for gammelt. Kun konsistensen ændres - med müsli er et måltid i hus.

Næeh nej... Man skal skam ikke være for fin til at være sulten nok.