Saturday, July 22, 2006

Work around

Jeg løber ned til mirabelletræet, vender om og drejer til højre omkring Gyvelbakker. Ved korsvejen fortsætter jeg lige ud langs majsen og vender om når jeg når op til landevejen. Jeg fortsætter forbi indkørslen og øger skridtlængden og tæsker derudaf til jeg når nr.3 hvor jeg vender om og lunter tilbage.

Det ville være en fornærmelse mod konceptet at sige at jeg holder formen ved lige, men jeg øver mig på at få styr på vejrtrækningen. Jeg får lidt ro, lov til at være selv og sat gang fordøjelsen.

I et hus med 8 voksne, et blebarn, en pottetrænende 2-årig og eet toilet, får jeg simpelthen forstoppelse af mangel på fred til at forrette min nødtørft. ..Om man så lister op om natten når hele huset sover, er der en goddamn køter til at skubbe døren op og forstyrre.

5 comments:

cyclone bill said...

Hastværk er lastværk.

Suzy-Hang-Around said...

Kender det *suk*

Terse said...

@Cyclone: Lige præcis - og ro påkræves.

@SHA: Velkommen hjem :o) Håber ikke at du havde de samme problemer på store solferie!?

maria hønen said...

Det der forstoppelse er altså alt for hårdt mod systemet. Må jeg anbefale en nøgle til døren, så hunden i det mindste ikke kan forstyrre? Held og lykke :)

Terse said...

@Maria hønen: godt forslag - men det er et gammelt hus med skæve døre og niks nøgler... Men jeg er begyndt at lukke hunden ind i stuen når det gælder :o)