Tuesday, July 11, 2006

Festival

Copenhagen Jazz Festival er en skøn opfindelse. Man kan tage ud efter arbejde, høre god musik og drikke bajere. Man kan tage videre og spise godt til små penge, drikke flere øl og næsten ikke fryse selvom man sidder udenfor. Man kan drikke flere øl endnu og grine, pjatte, le og smile til de søde mænd. Og når man fryser nok og kommer i tanke om at man skal op på arbejde i morgen, så er man ikke mere end et kvarter fra den lune seng og det er ikke engang rigtig sent så der er ingen grund til at få dårlig samvittighed over bajerne. Copenhagen Jazz Festival er en skøn opfindelse.

13 comments:

Nick said...

Hurra! Der er altså noget fantastisk ved byen om sommeren. Øl, sol, musik, bar hud - det er skønne sager. Er der noget god musik, som kan anbefales? Jeg er ikke den store kender indenfor lige den pågældende genre.

Terse said...

København er en vidunderlig by!

Jeg er faktisk heller ikke selv sådan særlig inde i jazz, men jeg kender nogen der er, så jeg følger bare med dem - det funker fint når man mest kommer for stemningen og selskabet.

Nick said...

Hm, det burde man gøre, ja. Jeg ville bare nødig blive slæbt med til noget suspekt alle-mod-alle-fusions-fission-elektropop-jazz ved et uheld...

Terse said...

Det er den risiko, ja - men man skal bare holde sig nogen venner som ikke er alt for nørdede med det...

cyclone bill said...

Nåja. Hvis nu man selv bare hører lidt Miles Davis i ny og næ, så kan det vel være meget fint at kende nogen der er lidt mere nørdede? Lidt "alle-mod-alle-fusions-fission-elektropop-jazz" er da fint til en afveksling! Man kan jo altid bare sidde med sin fadøl og lade som om man kan følge rytmen.

Nick said...

Joeh, problemet for mig er, at det stresser mig, når jeg hører den slags alle-mod-alle-musik. Jeg bliver røvforvirret og en smule træt af det i en fart. Jeg er nok ikke helt gearet til tre-fire forskellige rytmer på én gang. Den bløde, 'regulære' jazz kan jeg sagtens håndtere.

Terse said...

Faktisk hedder det polyrytmik - og der er folk der studerer det hele livet og synes at vi andre er forfærdeligt uraffinerede for ikke at kunne værdsætte det.

Jeg skal drikke frygtelig meget øl for at kunne slappe af med det...

Nick said...

Det er godt at høre, at man ikke er alene med det.

cyclone bill said...

Uraffinerede! Det er dét I to er!

Næh, ikke som mig. I morgen skal jeg pinedød se noget der kaldes soundpainting - en slags improvisationsmusik for professionelle musikere. Der er en dirigent der kaster en masse håndtegn der fx kan betyde "hold den tone", "hurtigere" eller "spil ligesom ham med basunen" osv. Det lyder weird, og man må gerne grine.

Terse said...

Ha! Cyclone - du siger det jo selv: "Man må gerne grine". Det gør jo hele forskellen!

De der kakofoni-folk som er så jävla selvhøjtidelige, de tager jo fniseriet ilde op, og tsk tsk'er og ruller med øjnene af én hvis man formaster sig til ikke at tage det alvorligt nok...

cyclone bill said...

Jeg synes nu jazz plejer at være rimelig muntert.

Men OK - der er selvfølgelig altid nogen der tager det lidt for alvorligt. På jazzfestivalen plejer man dog at kunne regne med at det ikke er alt for højtideligt, så længe det er gratis.

Terse said...

Kære Anders, det har du nu ret i - og rigtig god koncert i aften med soundpainting.

cyclone bill said...

Soundpainting er nu først i morgen. I aften står den på Mike Stern - det er ikke gratis, men det er med garanti rimelig muntert.