Wednesday, July 19, 2006

NEEEEEEEEEEJ!!!!!!

Jeg er godt klar over at min eneste tilgængelige, praktiske respons - at ryste den lidt - ikke er den korrekte, når min computer klikker mystisk, brummer faretruende og fryser med sære intervaller. Så jeg lavede lade-som-ingenting stuntet og håbede på at det gik over. Jeg kan afsløre at det gjorde det ikke.

Nu får jeg lige pludselig blå skærm med tech-speak jeg ikke forstår og så beder den om en disk jeg ikke har og om at tjekke hardware installationer jeg ikke kender til.

Nu sidder jeg med en lynhurtigt arrangeret låne-bærbar til op omkring de 20.000 som jeg er rædselsslagen for at spilde på/trykke forkert på/give dårlig karma, og ryster af indestængte angsttårer og totalt raseri over at være så dum, mens jeg panisk gennemgår hvert evig eneste bekekendtskab jeg nogensinde har gjort i håbet om at komme i tanke om nogen der måske kender nogen der måske eventuelt kunne afhjælpe problemet.

For første gang nogensinde forbander jeg min omgangskreds ad helvede til for at være så pisse humanistisk. Og Eli, Laura og Nicolai - jeg sletter altså jeres numre nu for jeg ved virkelig ikke hvem I er.

Up-date kl. 23.31: Efter en dag i fuldstændig regres m. ompotning af stueplanter, brødbagning, rengøring, tøjvask og en hjemmestrikket drink af lige dele hyldeblomstsaft, danskvand & vodka (saften skulle godt nok have været blandet op i forholdet 1:4, men jeg trængte til noget der var lidt stærkt) begyndte jeg af støve mit netværk af - eller støve et op, velsagtens.
Og ikke alene har der vist sig nogle muligheder dér, men jeg fik også lige nogle historier fra det virkelige liv. Jeg kender nemlig folk som arbejder med udstødte mennesker. Som i seriøst udstødte mennesker. Med det perspektiv in mente har jeg valgt at jeg kun har et mindre problem. Jeg kan nemlig vælge - og mit problem kan løses.

9 comments:

Nick said...

Er det nu, jeg skal sige, at jeg er cand.it, men ikke nogen synderlig ekspert i Windows og dens altid smukke blue screen of death?

Held og lykke med det, dog. Husk at formatering er SIDSTE udvej, men oftest den der er nødvendig.

Terse said...

Blue screen of death? Pis pis pis!

Den melder KERNEL_STACK_INPAGE_ERROR
Nogen forslag?

Eller ved du om der findes et eller andet computerv;rksted i byen som rent faktisk reparerer computere?

...og nu har jeg s[ ogs[ f[et trykket p[ noget forkert p[ dette uvante tastatur, s[ knapperne ikke l;ngere skriver det de skal... Jeg bliver fl[et levende...

cyclone bill said...

Faktisk har jeg på et tidspunkt fået anbefalet en fyr der gik under navnet it-Jens (www.diskhelp.dk). Det er muligvis mest noget med at redde data fra computere der med sikkerhed er gået i smadder.

Nick said...

Sagen er den, at et kan være et utal af ting - virus, RAM-problemer eller en fucked up installation af noget, der bare får det til at glippe.

Umiddelbart ville jeg anbefale noget antivirus-scanning til at begynde med, fordi det kan være en boot-sektor-virus. Hvis du altså kan komme ind i det hele taget. Hvis du ikke har adgang til Windows, er der nok brug for en startdisk, som du så åbenbart ikke har?

Og det med det uvante tastatur ligner, at du har skiftet sprog. Nederst til højre burde du kunne se, hvilket sprog du kører (EN/DK).

Terse said...

@Cyclone: takker for tippet, det holder jeg i baghånden.

@Nick: RAM? boot-sektor? Sagen er jo at jeg ikke engang aner hvad det er du taler om dér. Jeg kan skifte pærer, sikringer og stik på en ledning, men det er sådan set også grænserne for min formåen udi elektrisk apparatur. Strengt taget har jeg også temmelig længe ignoreret at jeg ved start, eksplicit har fået besked på at min version af windows ikke var helt kosher...

Problemet med tastaturet på den dyre lånecomp har til gengæld løst sig selv. Nogen gange virker det altså bare at lade ting være!

Hvorom alting er det jo ingen katastrofe der er indtruffet. Selvom det er til bøvl og besvær. -Og så starter jeg lige med den der virusscan imorgen hvis jeg kan få lov.

37g said...

Det ældste trick i boegn, en død pc. De bedste ønsker med projektet herfra, kære Terse :-)

Terse said...

Aldrig mere pc-død, 37g - nu køber jeg en mac. Hæ!

cyclone bill said...

Min specialemakkers Mac er lige død. Man kan ikke helgardere sig i denne verden.

Terse said...

@Cyclone: Det der ignorerer jeg bare, på dagen hvor en MacBook bliver min, min, MIN!