Monday, July 10, 2006

Nej, jeg kan ikke lige placere det på et kort...

...Men jeg har altid svar på rede hånd:

- Ved du hvor Ballerup ligger?

- Jaeh, altså... uden for København.

- Øøøh.. Hva?

- På den grønne s-togs linie.

9 comments:

Nick said...

Uha jeg kender det. Selv i nærområdet kan jeg blive helt forvirret, når en turist eller lignende anmoder om retninger til en gade eller et sted, man udmærket kender men pludselig ikke kan huske.

Det hænder endda, at jeg kan bruge laaang tid efterfølgende på at gennemgå seancen i håb om at kunne forberede mig bedre til den næste stakkel, der skal sendes i den gale retning af mig.

cyclone bill said...

Men Terse, selv dét er jo forkert. Ballerup ligger ikke på den grønne S-togs-linje.

Jeg vil aldrig spørge dig om vej.

Terse said...

@Nick: Uha ja, det er så piiinligt. Som et venligt og fremkommeligt menneske vil man gerne være hjælpsom, men pludselig går klappen ned og man står og kampsveder og føler at man er ved at dumpe en eksamen. Ubehageligt!

Hvis man by fluke chance for én gangs skyld, giver de rigtige vejvisninger, kan man oftest se den retningsløse gå fejl ved første sving. Jeg føler mig gerne lidt snydt så.

@Cyclone: Gør den ikke? Hvor ligger den så? Men good call dér, jeg er seriøst geografisk udfordret.

Eller rettere - Jeg har ingen grund til at vide noget om beliggenheden af utrolig mange steder i verden. Hvorfor dog besvære mig så?

cyclone bill said...

Glem Ballerup. Vi må vist starte på et helt andet niveau med de tre gyldne geografi-regler:

1) Jylland er vestpå.
2) Alle lokalbaner hedder "Grisen".
3) Der kan godt være flere byer der hedder det samme (Nykøbing fx).

Terse said...

Okay, det er noteret.

Hva' med Fyn? Jeg har ladet mig fortælle at grunden til Fyn er, at broen ville blive for lang ellers.

Nick said...

Er farven på banerne ikke også relativt apokryf og obskur viden?

Terse said...

Lige præcis, Nick. Lige præcis!

cyclone bill said...

Farven på banerne er aldeles afgørende. At orientere sig på fx Kbh H i det komplicerede skift fra regionaltog til S-tog svarer i høj grad til når professionelle fodboldspillere ud af øjenkrogen kortlægger med- og modspilleres positioner ved hjælp af deres pågældende farver. Når et halvt sekund kan gøre forskellen (om man scorer et mål / når toget), er farverne et uundværligt redskab.

Mht. Fyn: Jeps, den er god nok.

Terse said...

Tænk sig, jeg anede slet ikke at det var så kompliceret. Jeg plejer nok at ende hvor jeg skal - sådan henad vejen i hvertfald...