Thursday, November 20, 2008

Men man får da lejlighed til at protestere...

Det er særdeles ubehøvlet opførsel når nogen omtaler en i tredje person og ufordelagtige vendinger når man rent faktisk er der, men hvad kalder man det egentlig når folk bagtaler en mens man er tilstede? ...Fortalelse?

Wednesday, November 19, 2008

Haribo Hooha

Jeg går i bad efter jeg har trænet. Til formålet medtager jeg en samling små plastikflasker med shampoo, balsam, bodyshampoo, ansigtsvask, bodylotion m.v. På grund af den liden størrelse må de dog ofte genopfyldes. Det gør jeg sådan som det cirka passer, uden at skele til eventuelle rester og disses overenstemmelse med det fluidum der påfyldes. Resultatet er for det meste sømløst hvis man ser bort fra ubestemmelig farve og odør.

For det meste. Lige nu har mit uhellige mikseri ledt til en bodyshampoo der i tekstur og farve bærer en usømmelig lighed med sæd. Tilgengæld lugter det umiskendeligt af labre larver.

Tuesday, September 16, 2008

Pas auf

Det tager kun 1 times panikslagen indsats at få en to-værelses lejlighed til at ligne Jerusalems ødelæggelse. Den selvsamme lejlighed som jeg har brugt et målrettet og hårdt ugeværk på at gennemgå, opryde og hovedrengøre, ligner nu en tyveriramt hashbule. Lykkeligvis fandt jeg dog mit pas inden jeg skal rejse over Atlanten i morgen.

Og det i den upraktiske taske jeg ikke nænnede at smide i affaldscontaineren. Hvorfor den lå i bunden af den store, sorte sæk med gammelt (helt og rent) tøj, der afventer transport til Diakonissestiftelsens genbrugsbutik. Jeg var ellers så ærgerlig over ikke at nå denne sidste etape af Den Store Oprydning inden ferien. Men lige nu gør det ikke så meget.

Tuesday, August 19, 2008

Kontakt

Skal man tage det som en kompliment når optikeren bemærker "De sidder altså virkelig godt på dig, de linser" ?

Wednesday, June 04, 2008

Cand.Mag

Jeg hader mit speciale. Jeg hader hvordan layoutet er sjusket. Jeg hader hvordan de løse ender ikke er bundet, men bare camouflerede. Jeg hader hvordan specialets egen position ikke er kritiseret, hvordan et teoretisk aspekt som indgår i analysen ikke er blevet præsenteret ordentligt i de teoretiske kapitler. Jeg hader at der så tydeligvis mangler et opsamlende og sammenlignende afsnit der binder an til indledningen lige før konklusionen. Jeg hader hvordan der mangler mindst en halv side til konklusionen. Hvordan det starter så lovende og så alligevel bare flyder uforløst ud. Jeg hader, hader, hader mit speciale.

Principielt arbejdede på det i over et år. 15 måneder helt præcist. I virkeligheden arbejdede jeg seriøst og intensivt med det i 2 måneder og skrev 50 sider på de sidste 14 dage. Hvad jeg fik resten af tiden til at gå med ved jeg ikke helt. Men resultatet blev at jeg ødelagde min økonomi, min figur, mit selvværd, min selvtillid og gjorde et hæderligt forsøg på også at sabotere mit parforhold.

Det er ikke fordi det er et dårligt speciale. Det er fint. Et vellykket eksempel på 80/20 reglen. Men det er bare ikke godt nok. Det opvejer ingenlunde 15 måneders ulykkelighed og selvhad. Der er ingen udfrielse, ingen katharsis ved at aflevere et produkt der er så ...uperfekt. Det er ekstremt utilfredsstillende at aflevere noget der ikke er ordentligt udført. Noget som jeg selv udmærket godt ved kunne og burde have været bedre. Jeg hader mit speciale fordi jeg ikke er stolt af det.

Det går uretfærdigvis ud over ham som er mig nærmest og kærest. Han spurgte den anden dag hvorfor jeg skal blive ved med at være så vred, så sur og så skrap. Det er en måned siden jeg afleverede, jeg har modtaget min forhåndsgodkendelse og alligevel er jeg fortsat så vred, så sur og så skrap.

Så jeg må finde ud af hvordan jeg slutter fred med mit speciale, med de 15 måneder der gik forud og med mig selv i den proces. For det er okay at være et lidt forfærdeligt menneske mens man skriver speciale, det er alle forundt og tilgivet. Men det er overhovedet ikke spor okay, at være et meget forfærdeligt menneske når titlen er modtaget - undskyldningen udløber ved studietids ophør.

Friday, May 09, 2008

Sommer gebis

Reproduktionen af en illustration der ledsager anmeldelsen til børnebogen Garmanns Sommer, der er anmeldes i dagens Weekendavis, viser et barn der ser på glasset hvor et gebis ligger nedsænket vand. Jeg dvæler ved billedet og kan ikke lade være med at mindes min egen barndoms fascination ved at se farfar og farmor tage deres tænder ud og børste dem, der udenfor munden.

Og selvom jeg kan mærke den specialefremkaldte hypersensitivitet overfor billedets elementer, selvom jeg bevidst må afholde mig fra billedanalyse og fortolkning og selvom jeg ikke kan skrive mig udenom en hvis akademisk sprogbrug i en beskrivelse af oplevelsen, så er det fantastisk at kunne læse avis igen. Det er dybt tilfredstillende bare at læse en avis.

Og det er en jublende fornemmelse at associationerne ved den enkle gerning rækker tilbage til engang før jeg gik skole. Og det er helt igennem vidunderligt igen at kunne se glimt af mig selv som mere og andet end en forfærdelig og forfærdende specialestuderende.

Sunday, May 04, 2008

Relativ travl

Jeg skal aflevere speciale i morgen kl. 14 og mangler endnu:
  • 5 siders analyse
  • 2 siders konklusion
  • 1 sides engelsk abstract
  • slutkorrektur
  • opsætning
  • udprint og indbinding
Hvilket er uendelig meget mindre end jeg manglede for en uge siden, men sindsygt meget mere end er sjovt med 19 timer til aflevering.

Saturday, April 19, 2008

Nattero

Jeg holder af at sidde skrive om natten, fordi mørket der lukker sig om lejligheden og verdens velsignede ro stimulerer koncentrationen.

Men i dag fylder min underbo 24 år og holder selskab her til aften. Og med gæster i hvad man må formode er samme aldersklasse, er det ikke middag med stofservietter, sølvkandelabre og fratrædelse før midnat, med deraf højst lyden af opvask efter kl. 24. Næeh, de danser. Og råber. Og griner højlydt.

Jeg er altså ikke spor sur over deres støvletramp, hvineri og lyden af den tunge baslyd der ikke lader sig dæmpe nævneværdigt af ørepropper. Jeg kan nemlig godt huske en aften i min lejlighed hvor afspilningen af Anna Davids "Fuck dig" rundede en 20-25 stykker, med en pæn stigning i lydniveauet fra første til sidste gang. Vi prøvede at lære den udenad. En ambition der ikke blev hjulpet ret meget på vej af de mængder alkohol vi havde indtaget.

Så jeg klager ikke. Jeg er faktisk mest glad for at den samme sang endnu ikke er blevet afspillet to gange. Men jeg er ikke for fin til at stå tidligt op og støvsuge i morgen.

Thursday, March 20, 2008

Stress

Det minder om vindmøllerne på naboens mark 400 meter væk når vingerne swusj-swusjer i vinden. Eller som roterbladene fra helikopteren der flyver lavt for at lande på Rigshospitalets tag. Eller lidt som den rytmiske støj på Portisheads Machine Gun. Det er i hvertfald de associationer jeg får når jeg ligger på grænsen til søvn og lytter med et halv øre til mit bankende hjerte.

Wednesday, March 12, 2008

Elskværdigvist

Jeg ved ikke om det bare er mig, men når folk "venligst" beder om et eller andet har det ofte den stik modsatte effekt. Det provokerer mig urimelig meget og det er kun alt lige at jeg kan afholde mig fra svare næsvist eller svært sarkastisk.

Så hold venligst op med det.

Monday, March 03, 2008

Elskelig mandag

Sådan en mandag bliver meget mindre mandag når man bliver vækket af, at få kaffe på sengen og at vide at man er elsket.

Thursday, February 28, 2008

Hyphest

Eftersom der indtil dette øjeblik ikke findes nogen googlehits på udtrykket at hyppe på en død hest tager jeg totalt æren for at have opfundet det. I al ubeskedenhed synes jeg at det er en vellykket fordanskning at det kendte, og noget hårdere formulerede, engelske udtryk flogging a dead horse.

Nu skal folk bare være så venlige at bruge det, det er skam til fri afbenyttelse - jamen selv tak og ikke derfor - så jeg kan anskue min livsmission som fuldført.

Thursday, February 21, 2008

fucked up forår

Et par husskader er netop nu ved at bygge rede i et træ lige ud for mit sovekammervindue. Jeg forudser at jeg:
a) Kommer til at hade fugleunger
b) Er færdig med at parkere min cykel under det træ.

Thursday, February 14, 2008

GSM

Jeg bliver oprørt over dårligt disponerede artikler i aviser og dagblade. Jeg bliver også forarget over åbenlyst dårligt sprog og stavefejl og tænker at det er for galt og har de ikke korrekturlæsere ansat? Jeg føler endda trang til at klage. Indtil videre er det lykkedes mig at holde den trang i ave, men altså - hvor længe endnu? For jeg er også begyndt at blive bestyrtet og rystet over hvordan ungdommen tror verden hænger sammen og jeg ryster opgivende på hovedet når ikke jeg farer i flint.

Jeg er bange for at det er forstadier til syndromet Gammel Sur Mand. Men jeg er vel også begyndt at have alderen til det.

Tuesday, February 12, 2008

Velduft

Man ved at man han har taget for meget toilettevand på, når man får ondt i hovedet af at sidde og lugte til sig selv.

Monday, February 04, 2008

Beauvoir re-visited

Der er ikke rigtig noget der dur. Ikke rigtig noget der er okay eller godt, endsige smukt eller fantastisk. Eller jo, det ved jeg da godt at der er, sådan objektivt. Men subjektivt er det bare sådan helt til hundene. Mit univers er fuld af kedelige tanker, opgivende suk og mismodige følelser.

Så da jeg træder af på naturens vegne og opdager en lille, rød plet i trussen ånder jeg lettet op. Ved behørig optællen af dage i kalenderen kan jeg konstatere at det passer med ægløsningen og at sortseeren ikke er mig. Det er bare hormoner! Således opløftet kan jeg nynne lidt igen og knarvornt notere at jeg er min krop intimt forbundet.

Thursday, January 31, 2008

Tusch

Min beslutning om at blive tatoveret var så velovervejet som den nu kan være når man er en 19-20 år gammel, men egentlig er jeg kun blevet mere glad for den som årene er gået. En årsag hertil er just dukket op i grænselandet til overspringshandling: en artikel af Michael Harding fra Fashion Theory (3 no1 81-108 mr 1999):

The woman, by being tattooed, is acknowledging the historic impositions by the male power structure on the female body, but is then reclaiming her own body, rewriting her own narrative, and recreating her own meaning.

Min dybe tilfredshed forklaret. Tak akademia.