Der findes film jeg ikke må se igen. Out of Africa for eksempel. Jeg har vel set den en 3-5 gange og jeg stortuder på rystemåden hver gang. Det er der sådan set ikke noget slemt ved. Det der er helt galt er at følelsen fortsætter når filmen er slut. I ugevis bagefter bliver jeg så ufatteligt trist når jeg tænker på den. Sådan helt dybt ind i sjælen. Virkelig, virkelig ked af det. Uden sammenhæng med mit liv i øvrigt. Det hjælper overhovedet ikke at jeg godt kender filmen og ved hvad der sker. Det hjælper overhovedet ikke at fortælle mig selv at det bare er film, og at det slet ikke foregik på den måde i virkeligheden. På et tidspunkt måtte jeg simpelthen give fortabt og tage en beslutning om bare ikke at se den igen.
Nu kan jeg så udvide listen med bøger. Jeg har læst Den engelske patient. Det gør jeg aldrig igen.
No comments:
Post a Comment