Monday, October 30, 2006

Sunday, October 29, 2006

Tungt

Jeg bad engang min far om jeg måtte få den gamle boremaskine, da han købte en ny. Han sagde at det måtte jeg godt, - og så gav han den alligevel senere til min bror. Da jeg fuld af retfærdig harme spurgte til det, sagde min far med oprigtig undren Jamen, hvad skal du med en boremaskine? Du ringer da bare til din bror...

Det var den dag jeg besluttede at holde op med at prøve at bevise noget på den konto. Det var den dag jeg besluttede aldrig mere at bære noget tungt. Så i går aftes da jeg havde hele min famile på besøg og manglede stolene på loftet for at kunne bænke dem alle, sendte jeg min bror afsted efter dem. Jeg glemte at få mine nøgler igen. Han ringede da de var vel hjemme for at fortælle mig at han havde glemt at give mig mine nøgler tilbage.

Vi mødtes i formiddags over en brunch og jeg fik mine nøgler og vi tilbragte et par hyggelige timer sammen. Vi sludrede om studier og fordomme og kærligheden. Om folk vi kender og håndværkere og penge og vejret. Om familie og sange og arbejde. Særligt om arbejde.

Jeg har en evalueringssamtale i morgen. Og jeg har selv bedt om det. Og lige nu ville jeg ønske at jeg havde ladet være. Lige nu kan jeg kun huske alt det der næsten gik galt, alle de fejl jeg har lavet, alt det jeg mangler at afslutte. Alt det jeg ikke gør godt nok og alt det jeg ikke kan. Det værste er at det i virkeligheden nok ikke er så slemt. Jeg tror faktisk ikke at jeg har lavet noget rent galt. Og alligevel sidder jeg her med et bankende hjerte og gennemgår minutiøst de sidste to måneder for at finde fejlene.

Det kan godt være at jeg har opgivet nogen form for håndværksmæssigt værd. Det kan godt være at jeg beder dem der stærkere end mig om at bære de tunge ting. Men jeg kan ikke frigøre mig fra at skulle bevise noget.

Vintertid

Det okay cool at vågne:
  • I fred og ro
  • Til lyset
  • Veludhvilet
Til gengæld er det rimelig nedern at vågne:
  • Alene
  • Kl. 07
  • Med en vild trang til friskkogte klejner

Friday, October 27, 2006

Tip 3

Jeg har hørt sige at dovne piger syer med lang tråd. Om det passer ved jeg ikke, men hvorom alting er kan jeg til ikke-marthaskolede m/k af i dag anbefale gaffatape. Det egner sig glimrende til bukseoplægning og holder snildt i vask.

(Lige over)

Thursday, October 26, 2006

Om natten når vi sover

Mon det er en god ting, når ens kollega fortæller at man om natten i hans drømme har sagt noget så sjovt at han vækkede sig selv af grin?

Wednesday, October 25, 2006

Tavle

Jeg har efterhånden fået skrevet så meget op at jeg har mistet overblikket. Min tavle er blevet et ulæseligt sammensurium af ting jeg skal huske, ting jeg skal lære, ting jeg skal tage mig af, ting jeg burde, ting jeg gerne vil, ting der er sket. Det rider mig som en mare og forstyrrer min nattesøvn, hvilket ikke er befordrende for noget overhovedet.

Jeg kan ikke bare viske tavlen ren. Der er ingen grund til at smide adskillige babyer ud med badevandet. Det ville jeg også blive ked af. Selvom det ikke huer mig, må jeg vist bare slippe trangen til overblikket. Holde op med at blive ved med at træde et skridt tilbage i forsøget.

Jeg må i stedet træde nærmere, så jeg rent faktisk kan læse de krusseduller derovre til venstre, midt for. Læse det og tage en beslutning. Skal det læres? Skal det huskes? Skal det gøres? Skal det deales med? Og når jeg har gjort det, kan jeg viske det ud. Den ting, ordentligt. Og tage fat på det næste ved siden af, og efter den den næste.

Når man mister overblikket, kan det nogen gange godt betale sig at gå i detaljen. For der er vel ingen der tror på at man bare kan viske tavlen ren. Sådan swisj swusj. Som om det ikke med karkludens fugtighed lagde sig som en sløret hinde over tavlen igen. Som om det ikke hang ved som kridtstøv i halsen.

Tuesday, October 24, 2006

Barnetro

Jeg tror at en af de største gaver jeg har modtaget fra min far er en troskyldig og urokkelig tro på retfærd. En af de sætninger som jeg endnu kan høre for mit indre øre er forsikringen Hvis bare du siger sandheden så sker der ikke noget. Historien går godt nok at jeg som barn altid liiiige forsigtigt skulle spørge om det nu også passede, men han bekræftede altid, at det hang sådan sammen. Hvis bare du siger sandheden så sker der ikke noget.

Så kunne man tillidsfuldt fortælle om det man havde gjort galt. Om at det ikke var med vilje, eller fordi man havde troet noget andet. Eller fordi at en af de andre havde gjort sådan og sådan - i de tilfælde hørte det så også med til sandheden at man måtte fortælle hvad man selv havde gjort for at det kom så vidt, for min far kunne ikke udstå børn der sladrede om de andre eller angav hinanden.

Det kan godt være at han blev gal over ulykkerne og man fik altid bud på at korrigere fejlen. Men man blev ikke straffet og de skrækkelige skænd faldt ikke. De var reserveret til når man handlede mod bedre vidende, eller hvis man forsøgte at skjule de slemme ting man havde lavet, eller Oh Skræk! hvis man ikke ville stå ved hvad man havde lavet når det blev opdaget. Det var den allerværste forbrydelse, ikke at ville stå ved sig selv, sine handlinger.

Jeg bærer det med mig i dag som en dyb, grundfæstet tillid. Jeg er ikke bange for autoritære instanser for eksempel. Jeg stoler på, at hvis jeg bare forklarer mig ordentligt, hvis bare jeg står ved mig selv, hvis jeg bare rimeligt fremlægger sagerne. Jamen, så sker der ikke noget, underforstået slemt. Så kan det ikke falde skidt tilbage på mig. Så kan det ikke gå helt galt.

Det giver mig en trolig omgang med mennesker i det hele taget, for selvfølgelig følger folk reglerne, det er jo reglerne. Og for de tilfælde at de ikke gør, bliver jeg nok ked og sur og vred og siger det. Men hvis de kommer til mig efterfølgende og siger sandheden, så sker der ikke noget.

Monday, October 23, 2006

Mandagsmaul

Jeg bliver aldrig lykkelig med mandage. Og særligt i denne tid hvor jeg arbejder 8-18 holder jeg sådan set heller ikke ret meget af hverdagen. Eller det vil sige, jeg er stadig i en tilvænningsperiode. Tiden går jo med det arbejde der, og så skal der også leves liv ved siden af hvor man spiser og sover og ser mennesker og køber ind og passer hus og sine egne ting.

Men der er da formildende omstændigheder. Særligt lønchecken er en formidabel oplevelse. En hel del sejere end SU. Min første løn gik dog mestendels til at stoppe huller. Og købe tøj. Det jeg havde var ikke godt nok, forstået således at jeg simpelthen ikke havde havde rigtig kontorbeklædning. Hvis jeg skulle være passende påklædt var jeg nødt til at rykke ind i festafdelingen af min garderobe, og dér bliver det lynhurtigt for nedringet eller for opslidset. Jeg har ikke lige den store trang til at udklæde mig som the office ho, endsige den arbejdsmæssige tyngde og kompetance til at kunne slippe afsted med det.

Så jeg brugte en dag på at shoppe grundgarderobe: Pæne bukser, skjorter, pullovers, undertrøjer og des lige. Ret beset mangler jeg stadig et par sorte støvler og nogen strømpebukser i uld, der kan gå til de nederdele jeg allerede har, for det tilfælde at man kunne være så heldig at vinteren ikke kun vil bestå af regn og slud. Så slider jeg heller ikke nær så meget på det andet. For det er jo ikke fordi jeg er blevet nogen Rockefeller. Så er der heller ikke indkøbt mere tøj. Jeg skal vaske en gang om ugen, helst to, mindst 3 maskinfulde, for at holde mig nogenlunde kørende.

Og sådan en uge som sidste hvor jeg prioriterede at se mennekser jeg holder af fordi jeg endelig syntes at jeg havde overskud til at forholde mig til andet end søvn efter kl. 21.30, og weekenden gik op i hat og briller fordi det skal den jo også nogen gange og sidste weekend prioriterede jeg ligesom oprydning og rengøring...

Jeg har sat en mørk og en lys finvask over. Jeg mangler stadig en kulørt og en mørk kogevask. Og jeg er nødt til at vente til de er færdige så jeg kan få det hængt op eller smidt i tumbleren, ellers har jeg hverken kontorkluns morgens eller håndklæde at tørre mig med efter badet. Så det bliver sent. Det er derfor jeg ikke er glad for mandage. De er simpelthen så brutale at starte ugen med.

Saturday, October 21, 2006

Tip 2

Har man ikke tid eller remedierne til en gedign omgang oppudsning af sølvtøjet, kan man med fordel beklæde bunden af eksempelvis en opvaskebalje med staniol og opløse en god håndfuld salt i kogende vand deri. Ved nedsænkning heri bliver sølvtøjet fint og skinnede i en ruf. Dagligdags magisk kemi.

(Lige over Cyclone)

Thursday, October 19, 2006

Tagget

FeminismeN findes ikke. Feminisme til gengæld er en overordnet samlebetegnelse for allehånde filosofiske, historiske, sociale tænkeretninger, bevægelser, udviklinger. De har alle det til fælles at de problematiserer, diskuterer og politiserer kønnenes vilkår fra det kvindelig kønsaspekts vinkel.

Jeg mener helt sikkert noget. Jeg er bare ikke klar over hvad jeg helt præcist skal mene noget om.

Sunday, October 15, 2006

Nogen der mangler en pen?

Jeg har tusset rundt og tunet hjemmet i weekenden. Ikke fordi jeg skulle have gæster, men fordi jeg med mellemrum får trang til total tilbundsgående, gennem- og om sig gribende oprydning og rengøring. For eksempel har jeg endelig fået gennemgået de to små kasser med habengut i dippedutklassen fra mit gamle skrivebord. Masser af kan-nok-bruges-senere sager og ting med affektionsværdi som bare ikke passer nogen steder hen. De har sådan set stået hen siden marts sidste år, de kasser.

Udover almindelig rengøring har jeg også, blandt andet: vasket alle mine døre ned, omrokeret indholdet i mine køkkenskabe, rengjort udsugningen, sorteret indholdet af min sokkeskuffe, skrubbet mine gulve på hænder og knæ - også under sofaen og bag sengen, været over badeværelset med både brun sæbe og eddikesyreopøsning, pakket sommertøjet væk og ditto vinter frem, samt været på loftet med kasser der har henstået i måneder og vanskeliggjort passage i gangen.

Køleskabet fik også en omgang og jeg kan tilsyneladende afsløre mig selv som en en veritabel ostehapser. Et ellers halvtomt køleskab afslørede Esrom m. urter, havrehalmsrøget danbo, hytteost, mozarella, smøreost, camembert, parmesan og fynsk røgeost. Et andet overblik kom ved gennemgang af skrivebordsskufferne. Jeg kan frejdigt erklære at jeg er besiddelse af ikke mindre end 33 blå kuglepenne (+ 6 røde og 3 grønne). Ikke dårligt eftersom jeg ikke erindrer nogensinde at have købt en kuglepen i mit liv.

Saturday, October 14, 2006

1½ - ¾ stykker down, 4½ - ¼ to go

Efter 3 14 måneder + det løse siden indflytning kan det konstateres at jeg in no particular order til stadighed mangler:
  • ét dørhåndtag
  • loftslamper
  • boghylde(r)
  • dåseåbner er indkøbt
  • vinduespudsning i køkken og soveværelse
  • grønne fingre
Til gengæld har jeg:
  • døre med håndtag - de fleste i hvert fald
  • adskillige lyskilder & stearinlys en masse
  • flere bøger på gulvet
  • lært ikke længere brug for at købe dåser m. åbn-let-låg
  • køkken- og soveværelsesvinduer som udfordrer vinduers funktion
  • virkelig hårdføre planter, og et ud-af-huset-liv der forhindrer mig i at drukne dem
Ved lejlighed skal jeg have:
  • sat et håndtag på køkkendøren
  • hængt lamper op
  • købe, male, tilskære & opsætte hylde(r)
  • købt dåseåbner Hey – done that!
  • rengøringshjælp som gider pudse vinduer
  • lært at planter skal vandes når de har brug for det, ikke når jeg synes – jobbet er kun midlertidigt

Wednesday, October 11, 2006

Konsekvens

I min barndom når man havde lavet ulykker og måtte krybe til korset og stod der og kiggede ned i jorden på sine fødder og trådte sig selv over tæerne, så faldt de skænd man fortjente ofte i udsagn á la: "Du ved jo godt at du ikke må ..." og man måtte nikke skamfuldt, for man vidste det jo for det meste faktisk godt. Derefter faldt hadespørgsmålet nummer ét altid: Hvorfor gør du det så? Pausen efter det spørgsmål var forfærdelig, for det havde man bare aldrig et ordentligt svar på.

Hvorfor gør du det så? Når du nu ved bedre - hvorfor gør du det så?

Jeg tror at det er et spørgsmål jeg uvilkårligt har forsøgt at besvare lige siden - jeg bærer det med mig som en understrøm. Jeg tror at mit evige, på tusind måder stillede Hvorfor? er en
konsekvens af den måde at få skænd på som barn: Hvis bare jeg nu vidste hvorfor, hvis jeg nu bare kunne forklare hvorfor, SÅ kunne jeg måske undslippe den dybe, skamfulde pause.

Tuesday, October 10, 2006

Don't miss you at all

Det er mest når det igen er mørkt for tidligt. Det er mest når jeg er træt for tidligt. Denne vægtløse tilstand af ikke tilstedeværelse. Jeg kan lægge hovedet i hænderne, jeg kan trække benene op under mig, jeg kan høre min egne skridt henover gulvet - men det føles bare som noget udefra.

Det er ikke fremmedgørelse. Der er ingen afgrundsdyb afmagt som hvisker hvad laver jeg dog her? Eller en stemme som siger det højt frem for sig mens blikket er indstillet på uendelighed. For når det er den slags fremmedgørelse, så er der også erkendelsen af et andet sted man bør være. Et andet sted hvor man ikke er.

Det er ikke det. Og det er heller ikke tomhed. Det er ikke den fortabte meningsløshed, ikke ulykkeligheden over ikke at have. Med tomheden findes også bevidstheden om hvad fylde er. Eller hvad man tror at vide fylde er. Erkendelse af hvad man ikke har.

Det er erkendelsen af at dette er stedet. Erkendelsen af at have. Og så følelsen af manglende kropslig forankring. På sig pressende bevidsthed om isolation som vilkår. En forskudthed. En nøgtern afklarethed over det at være selv, uden andre. Og samtidig en trang til at blive rykket ind i kroppen igen, af en anden end en selv. En berøring. Af ingen bestemt, men ikke ligegyldigt hvem.

And then I wonder who I am, without the warm touch of your hand

Sunday, October 08, 2006

Søndagsstille

Der er ro og søndagsstille. Fryseren er blevet afrimet og der bliver kogt jordbær til grød til dessert i aften. Vaskemaskinen snurrer og der bliver sovet middagslur. Der bliver drukket en kop kaffe ind i mellem og læst lidt avis, famileopkald bliver foretaget "bare lige for at høre...". Langsommeligheden er som balsam for sjælen og jeg er i aflagt hjemmetøj der kan klare at bliver moget til, for der er lidt efterårsopgaver i haven. Det er mildt og solen skinner - regnen faldt alt rigeligt i går og det ser ud som om vi slipper for i dag. Det blæser og den friske luft sætter sig i håret og dufter dejligt. Jeg er hjemmme.

Saturday, October 07, 2006

Tip

Er man ude og køre tur, og der er nogen der skal tisse, så find en kirke m. kirkegård. Der er altid et toilet, det er altid rent og pænt, det er altid ulåst.

Wednesday, October 04, 2006

Fyrfadslys

I mit barndomshjem havde vi et fyrfad. Det blev nu og da brugt til at holde teen i potten varm, men mest blev den brugt til at smelte chokolade over til konfektproduktionen ved juletid.

Jeg har ikke selv noget fyrfad, det er en uskik at holde teen varm i potten på den måde og generelt juler jeg den ikke særligt. Så der har ikke været egenproduktion af konfekt at smelte chokolade til endnu. Og selv for det tilfælde tror jeg at jeg ville foretrække at smelte den over vandbad - eller bain marie, hvis det skal være fint og fransk.

Jeg har heller ikke rigtigt noget julepynt så jeg kommer aldrig lige omkring ved det pynten op. Den eneste ting jeg juler med er de kosta boda sneboldstager jeg har fået af min mor. Omkring første december finder jeg dem frem og sikrer mig at jeg har fyrfadslys i huset, så jeg i decembers grimme mørke kan nyde lysets flakkende skær i det ru glas.

Monday, October 02, 2006

Lancôme - I love you

Jeg ved godt hvorfor jeg ikke går på kompromis med kvaliteten af min mascara. I dag har den holdt til tung gennemblødende regn på vej til arbejde, en hel dag dér, sveddryppende(!) spinning, et bad og seriøst gennemblødende regn på vej hjem.

Den er regulært vandfast - helt fint på plads endnu. Ikke så meget som en skygge under øjnene.

Det er så også dagens bedste erfaring. Dét og så Rammstein til træningen.