Wednesday, May 31, 2006

Kom i hu

Min hukommelse mager sig løjerligt. Jeg er god til at huske omstændigheder og kropslige sansninger, men ikke nøjagtig hvad der bringer dem omkring.

Studiemæssigt kan det være meget praktisk at vide at jeg skal søge efter informationerne øverst på venstre side i bogen med det lilla omslag. Det er temmelig upraktisk når den bog har mange sider, og jeg ikke kan huske hvad jeg præcist leder efter, andet end at det er vigtigt at det bliver tjekket i.f.t. det argument jeg forsøger at skrue sammen.

Det er for så vidt også praktisk på jobbet når jeg kan huske at denne paragraf er forskellig fra hin paragraf, fordi de juridiske spidsfindigheder fik den konsekvens at jeg måtte tæske rundt på etagerne til forskellige kontorer sidst. Men det er irriterende upraktisk ikke at kunne huske hvori forskellen præcist består, når nu tolkningen af loven står og falder med den eksakte ordlyd.

Til gengæld er det bare, når jeg husker fornemmelsen af knæ der ekser under kroppen, arme der rækker frem efter noget at støtte sig til, hænder der glider over væggen, fingerspidser der rammer overgangen til kaklerne og hvordan følelsen af greb kun varede samme splitsekund som erkendelsen af at det slet, slet ikke var nok til at forblive oprejst.

Monday, May 29, 2006

- Og syrenerne blomstrer så man bliver glad

Selvom det lønlige håb om en totalt lækker hårdag blev bitterligt knust i en regnbyge på vej til job, fik jeg dog et sommerkig af solen på vejen retur til domicilet og sandelig om ikke himmelen var blå og skyerne duvende hvide.

Saturday, May 27, 2006

Nåeh jaaa

Der findes nætter som man næsten ikke har sovet i, og morgener derefter hvor man bare skal op, og hvor man vælter ud i badet og står med lukkede øjne og drømmesluser vidt åbne og lader det skoldhede vand tæske ned over kroppen uden en eneste bevidst tanke i hovedet. Og midt mellem billeder fra sære nattedrømme slår tanker af lysende klarhed ned, og man vågner. Helt. Og husker længe, længe efter.

Sidste efterår var der sådan en morgen, og sådan en tanke: Hvad laver kærester egentlig når de er sammen?

Henover morgenkaffen, og resten af dagen som jeg ikke husker, rumsterede den tanke. Hvad fanden laver de egentlig sammen? Man kan jo kun have så meget sex. Hvad laver de resten af tiden - når de ikke sover og passer arbejde og venner og sår'n? Dapper de så rundt hos hinanden og laver ...hvad? Ser fjernsyn? Spiser parmiddage? Læser avis?

Det optog mig hele dagen og det var faktisk først om aftenen, da jeg lå i min seng at jeg kom i tanke om at kærester jo kan lide hinanden. De er måske endda forelskede. De laver nøjagtig det samme som folk gør når de er alene, bare sammen. Fordi de godt kan lide hinanden.

Thursday, May 25, 2006

Pluralisme

Uagtet reglerne falder
  • Drinks
  • Tricks
  • Points
altid med flertals-s, alene fordi ingen af delene i praksis nogensinde forekommer singulært*.

Up-date:
*Hvis det gør, er det meget sørgeligt og så skal man ringe til nogen der elsker én. Hvis man ikke har nogen der elsker én, er det meget sørgeligt og så er manglen på flertals-s'ser FULDSTÆNDIG på sin plads.

Tuesday, May 23, 2006

Køkkentanker

Når jeg nu har levet aldeles glimrende ganske længe uden:

  • Tærtefad
  • Ta'tøj
  • Dybe tallerkner
  • Vinglas
  • Salatskål

Kan jeg vel også lære at leve lykkeligt uden:

  • Peugeot peberkværn
  • Piet Hein lysestager
  • Parmesanhøvl
  • Hvid Damaskdug
  • Helbaks krydderurtepotteskjulere

Monday, May 22, 2006

Opskrift på ildebrand

  • I mangel på brødrister sættes ovnen på grill og 275 grader
  • [x] skiver brød lægges på rist
  • Rist sættes i ovnen på øverste rille, så tæt på rødgødende varmelegeme som muligt
  • Glem alt om det
  • Luk evt. døren til køkken
Jeg vil tro det tager et kvarters tid, 20 minutter at få en rask lille ildebrand kørende afhængig af antallet af skiver brød (ikke iberegnet forvarmning af ovn). Efter 7-10 minutter er røgudviklingen ihverfald betragtelig og brødet ulmer.

Sunday, May 21, 2006

Fortætning

Med intense dage i bagkataloget, efterladenskaber fra gårsdagens gæstebud i køkkenet, rester fra flaskerne til ditto i blodet kigger jeg søndagsdovent omkring på hjemmets relative orden, der som glasur er dækket af aviser, ordbøger, opslagsværker, atlas og diverse bøger med sammenhængende substans af variende indhold og kvalitet.

Jeg har læst og læst og læst i dag. Hen og op og under og over og omkring og forbi og pletvist og igennem flere kapitler. Det er en anarkisk måde at tilegne mig viden på som måske, måske ikke, går igennem filtret til senere reproduktion og åh så original ny sammenstilling, som jeg ikke desto mindre mener med næsten kvalmende intensitet og hver fiber i min krop. For selvom det objektivt, og måske for de fleste, er ligegyldigt så er det vigtigt. For ellers kan det være ligemeget. Ellers er der ingen grund til at forsøge at forstå og formidle. Det bliver kun godt på den måde.

Det er en hård måde at gøre det på fuld af rædsel og tvivl, men i tillid til følelsen i kroppen er det den eneste måde med det. Der er mere pragmatiske, rationelle, rigtige måder at gøre det på, men uden den rigtige gut feeling er det fuldstændig ude af ligningen. Hvorfor skulle jeg gøre noget bare fordi jeg kan, eller fordi andre gør det, når jeg nu på forhånd ved at det ikke bliver godt. Eller gør mig glad - hvilket på sæt og vis er nøjagtig det samme.

Det er en følelsesmæssig økonomi der kommer med alder, eller forankring, der byder mig i mod at spilde min tid; jeg er nødt til at investere før det bliver godt, og hvis der intet ordentligt afkast kommer af det, bliver det skåret bort uden skrupler. Egentlig gælder det alle livets forhold. Om det er integritet eller slet og ret kynisme ved jeg ikke.

Thursday, May 18, 2006

Liv og glade dage

Selvom det ikke er helt nemt at mingelere paraply, taske, indkøbspose og et tørrestativ, bliver jeg lykkelig gennem marv og ben af den dybe, tunge sommerregn. Jeg elsker at alting bliver anderledes. Verden er en anden, lugten bliver skarp og præcis, lyset diffust og blødt og lyden af vanddråber der drukner andre lyde. Jeg elsker at blive våd på vejen hjem; håret der klæber til hovedet, kold rislen ned ad ryggen, at blive gennemblødt at det kan være ligemeget - man ligner alligevel en druknet mus og vandpytter hopper jo heller ikke i sig selv. Den kolde, fugtige gåsehud som ved hjemkomst og tøjskift gløder og bliver varm.

Wednesday, May 17, 2006

Hvorfor er der ingen der forærer mig en ø?

I embeds medfør er jeg p.t. i gang med at genopfriske dele af min Danmarkshistorie. Og fordi studienørkleriet falder mig let når jeg ikke skal, faldt jeg ned i et sort hul af obskur tronfølger- og bastardmorads.

Frederik III, passende nok tredie ægtefødte søn af den navnkundige Christian IV med de sindsygt mange børn, havde, som det sig hør og bør i tiden, elskerinder og Margrethe Pape skænkede ham en søn. Den lidet kendte Ulrik Frederik Gyldenløve til Grevskabet Lauervig. Den stakkels dreng led den tort ikke at få anerkendt sit første ægteskab til Sophie Urne, og i anden ombæring se sig formælet til Marie Grubbe som ikke artede sig. Først i tredie hug var der bid med Antoinette Augusta af Aldenburg, og fra de ægteviede nedstammer greverne Danneskiold-Lauervig.

Ikke at forveksle med greverne Dannieskiold-Samsøe, der som prominent forfader tæller Ulrik Frederiks halvbror, den nok så kendte Christian V, der sørgede godt for sin elskerinde, Sophie Amalie Moth - han forærede hende for eksempel Samsø. To små Gyldenløver, de kongelige bastarders adelstegn hvis de var drengebørn, så dagens lys og de blev begge opdraget hos den førnævnte royalt halvbroderlige Ulrik Frederik Gyldenløve. Og ud af det kom et giftermål i stand mellem Ulrik Frederiks datter, grevinde Charlotte Amalie Danneskiold-Lauervig, og hans halvnevø Christian Gyldenløve, greve til Samsøe, og deraf nedstammer slægten Danneskiold-Samsøe.

Den første Danneskiold-Samsøe der udsprang af hymens lænker, en Christian, giftede sig iøvrigt med en kvinde med det lidet misundelsesværdige navn Conradine. Slægtens kvinder giftede sig bl.a. ind i meget lidt kendte grene af den augustenborgske slægt. En Henriette giftede sig med Frederik, prins af Nør. Og et barnebarn af Louise Sophie Danneskiold-Samsøe, gift med en hertug Christian August, blev faktisk svoger til kejser Wilhelm 2. af Tyskland. Han hed Ernst Günther.

Monday, May 15, 2006

Peristaltik m.v.

Efter kollegaens hårrejsende og detaljerede beretning om en tarmskylning kan jeg med fast overbevisning erklære, at dét er en oplevelse jeg mere end godvilligt lader mig gå forbi.

Ved nærmere eftertanke figurerer det lavement som gravide på landets fødegange udsættes for, heller ikke særlig prominent i de efterfølgende fødselshistorier der ellers ikke skorter på rædselsvækkende og klamme detaljer om slim, blod og kødets skrøbelighed - i bogstaveligste forstand.

I det hele taget; det der med navlestrengen - det er sgu da ulækkert som nogen vil gemme den og hvad sidder moderkagen egentlig fast i?

Friday, May 12, 2006

Relativitetspraksis

Det kan med sikkerhed konstateres, at et barn kan konsumere dobbelt så meget is som den dobbelt så høje voksne. Under de rette omstændigheder, i.e. fraværet af det mødrende ophav, kan et barn med en fjerdedel kropsvægt af den voksnes spise fire gange så meget is som denne.

Wednesday, May 10, 2006

Metamorfoser III*

Hybris er: at gøre sig lystig over andres manglende indsigt i forskellen mellem auditiv info og korrekt retstavning, for så selv at begå en eklatant brøler i samme boldgade kort efter.

Nemesis er: ikke fluks at kunne rette fejlen p.g.a. force majeure.

*Alternativt: Luk 6,41

Ved dagens begyndelse

Jeg er altid blevet beskyldt for at være morgensur. Det er overhovedet ikke rigtigt. Det tager mig bare lang tid at vågne. Og jeg vil have lov til at gøre det i ro og mag. Mennesker omkring mig må hjertens gerne sludre og grine og være højrystede, men jeg har sjældent lyst til at blive involveret i det og vil helst bare sidde i fred med min kaffe.

Jeg har aldrig helt forstået hvorfor jeg ikke bare kunne få lov til at sidde der med min egen tavshed i andres snak. Jeg er jo ingenlunde i dårligt humør, jeg er bare stille fordi alting kører langsomt når jeg lige er stået op. Jeg holder bare af min indadvendte, rolige proces med at komme op i omdrejninger. Men af uvisse årsager har det altid provokeret mine omgivelser usigeligt. Med vold og magt er jeg blevet forsøgt trukket ind i samtaler, bedt om at træffe beslutninger, konfronteret med dagens gøremål eller udspurgt om meninger om dette og hint. Når jeg så i forsøget på at forsvare min boble af opvågnen har svaret med enstavelsesord, bliver jeg beskyldt for at være sur. Og den skrigende uretfærdighed i det postulat gør mig sur.

Egentlig giver ryet for morgensurhed mig lige præcis den ro som jeg higer efter i min opvågnen, for jeg bliver jo ladt i fred når jeg skal "være så sur". Men jeg bliver mest lidt trist. Jeg bliver ked af at andre mennesker ikke gør sig den ulejlighed at tjekke deres formodninger inden de ophøjer dem til sandfærdige konklusioner. Jeg bliver ked af at blive kastet ind i en tegning af mig som ikke er rigtig.

Hvis jeg nu rent faktisk fik lov til at vågne i fred og ro, så kunne man eventuelt spørge mig, når jeg tydeligvis er klar til samtale og interaktion, om der var noget galt. Og så kunne jeg få lov at svare afkræftende og forklare. Og alle ville være glade og få en god start på dagen.

Sunday, May 07, 2006

Havevejr

Jeg elsker forglem-mig-ej'er fordi de er så undselige. En lille, bitte blomst som er så prototypisk blomst; 5 blobber og en dut i midten. Forglem-mig-ejer gør intet væsen af sig, og alligevel er de nærmest elektriske i farven.

Akelajer har jeg elsket fra barnsben. Den komplicerede, sarte blomst facinerede mig længe inden jeg overhovedet anede hvad den hed. Og så lader den sig ikke sådan flytte, - på en mærkelig bagvendt måde er det egentlig tilfredsstillende.

Jeg elsker georginer fordi de er så vulgære. Der findes ikke det strømlinede, skandinaviske, rene designerinteriør som ikke kan ødelægges med en buket georginer.

Jeg elsker magnolier fordi de minder mig om farmor. Ligesom lyserøde skjortebluser og sort kaffe med honning. Og luderhvæs af smøgen.

Jeg elsker syrener fordi duften bølger omkring én så uforudsigeligt. Og fornøjelsen er så kort.

Jeg elsker liljekonvaller fordi de er så kønne og gammeldags. Og giftige.

Thursday, May 04, 2006

*

Når det er fyraftenstid
lader jeg alt være mørke
Jeg lægger mig hver dag
som om jeg var forladt
JA! råber en mand bag væggen
nej, nej, nej, vil jeg gå ud fra hun hvisker
De taler til samme tilstand
Jeg rejser mig
og lægger mig ned igen
som om jeg var blevet forladt
Jeg ved ikke
hvad jeg selv siger
Jeg ved ikke
hvad jeg taler om
Jeg ser på gadelygten udenfor
Om lidt er det morgen
fra En død mands nys af Pia Juul, side 14

Tuesday, May 02, 2006

Ligesom hvid jul

Foråret er løfter. Om dovne sommerdage med lys og latter, om flirt og fester og dans i lune nætter, om lækker kulør og godt selskab, om bål og kroket på plænen, om sandaler og florlette sommerkjoler, iskaffe og liggestole, om tid til at være noget for nogen og sig selv, om sol og varme, iskolde søer og saltvand, om fregner og udflugter til lige-meget-hvor-bare-du-er-med, om mosekonen der brygger og asfalt der flimrer i heden.

Sådan bliver det jo ikke. De løfter bliver jo slet ikke holdt. Men foråret, den tøjte, lokker og lover - og blåøjet falder jeg for den hvert år.

Jeg har forkølet mig og lytter til Nick Drake, Elliot Smith og Jeff Buckley. D'herrer er fast akommpagnement til årstiden. De passer som fod i hose til det sindslige inventar.

Monday, May 01, 2006

Indrømmelse

Jeg tog også fejl af Tahiti og Haiti.

[Polynesien-Caribien, Polynesien-Caribien, Polynesien-Caribien, Polynesien-Caribien, Polynesien-Caribien, Polynesien-Caribien, Polynesien-Caribien, Polynesien-Caribien... ...Paul Gauguin-Jørgen Leth, Paul Gauguin-Jørgen Leth, Paul Gauguin-Jørgen Leth, Paul Gauguin-Jørgen Leth, Paul Gauguin-Jørgen Leth, Paul Gauguin-Jørgen Leth]

skulle den vist være på plads.