Monday, January 29, 2007

Monster's ball

Jeg tænker på min mors hænder, hendes duft og latter. Jeg tænker på dengang min far vækkede mig og tog mig på armen for at vise et søvndrukkent barn årets første lam fra køkkenvinduet. Jeg lytter til P2 og laver øllebrød. Jeg lægger tøj sammen, støvsuger og skriver en indkøbsseddel. Jeg tager fat på stakken af papirer, går tur i mørket og får postet de breve som skal sendes.

Tanker om tryghed, comfort food, vellyd uden mindelser. Rutinemæssige aktiviteter, orden i bagkataloget, fremadrettede nødvendigheder, kroppen i bevægelse.

Jeg kan ikke lige finde ud af det. Jeg er lidt noget rod. Det er så uvant. Jeg er et føleuhyre med tentakler ud over det hele. Jeg reagerer på alting. Som en allergisk reaktion slår jeg ud. Og for ikke at slå nogen, trækker jeg mig. Ind i en egen cirkel hvor kontroldyret går frit uden fare for andre. Hvor uroen lindres, smerter svækkes og bange anelser lægges til ro.

Saturday, January 27, 2007

Lige sent nok

En overset sideeffekt ved den globale opvarmning og den deraf følgende nådige vinter, er et fucked up sæsonhumør. Solen står smuk og frostklar og der ligger et par kønne centimeter sne over det hele - og jeg føler en vild trang til at jule.

Tuesday, January 23, 2007

Summen af delene...

Det var med en lettelse der tangerede nydelse at jeg gav mig hen i rollen som hverdagsarbejdende fuldtidsansat. Det var ubeskriveligt skønt at slippe forestillingen om at være potentielt falleret evighedsstudent og indtræde i et arbejdsfællesskab med her-og-nu betydning langt ud over egen sfære. At få titel, status og løncheck. At være høj på lange arbejdsdage, begrave sig i petitesser af vigtighed for et stort billede, se det nyttede.

Det var befriende at slippe for mig selv, mine egne studentikose overvejelser, ikke at have tid til endeløse bekymringer om hvad der dog skal blive af mig, på alle de niveauer som det overhovedet er muligt. Bare at få trykket på pauseknappen for al den evindelige selvrefleksion som har en tendens til at løbe af med mig og lander mig i et hul der når halvvejs til Kina.

Det gav jo sig selv. Der var arbejde. Så de nødvendige ting som søvn og mad. Derefter de selvcentrerede, genopladende funktionsaktiviter som motion, avislæsning og falden i staver. Til sidst de sjovere ting som venner, veninder, familie, fredagsøl og fester. Og at få det hele til at fungere og gå op i en højere enhed krævede struktur og prioritering. Men det gav jo sig selv. Ikke så meget pis og pjat: Rammerne givet - skravér felterne!

Ikke at det ikke var hårdt og frustrerende at starte på arbejde og lære så meget nyt. Ikke at jeg ikke betvivlede mine evner og var bange for at være udygtig og utilstrækkelig. Ikke at det nye regimente ikke kostede i privatlivet. Ikke at jeg ikke var ked af at melde fra hvor jeg plejer at melde til.

Men det var mig så godt. Det gjorde mig så godt. Den glæde, den forankring, den ro. At lade ting falde på plads af sig selv. Uden utidig indblanding af mig selv. Og så at få skrevet den opgave, som ingen vegne kom sidste år og som af forskellige årsager rent faktisk heller ikke blev afleveret i sommers. Selvfølgelig blev den da ikke god. På 2-3 dage kan jeg ikke skrive noget af den kaliber der er decideret godt. Men den blev et ret godt overslag på synopsen til specialet.

Specialet. Som skal startes den 1. februar. Og afleveres d. 31. maj. Og som jeg glæder mig til at fordybe mig i. Nu. Giv mig tre måneder og jeg er syg af bekymring. Og stresset. Og vred over at have givet mig selv så stram en tidsplan. Men i alle himmelens riger og lande hvor er det dog godt at glæde sig til. Nu. Blandt så meget andet.

Sunday, January 21, 2007

Gu er du sgu da ej

Jeg har en svaghed for perfiditeter. Jeg bliver fuldstændig tøsefnisende når normalt pæne mennesker er så gennemgnavne at de skamløst siger det mest ondskabsfulde om folk der ofte ikke selv kan gøre for det. Jeg elsker de mavesure kommentarer der er så langt ude at man ikke kan tage det alvorligt, men som afsenderen ikke desto mindre mener i sit sjæls inderste netop i det sekund det bliver sagt.

Det er fordi det er så vidunderligt frigørende med de små punkter af dyb ufokuseret surhed. Det er så skønt når folk tillader sig at vise sig i al fejlbarlighed. Og det gør ingen ondt, eftersom de pæne mennesker ikke i deres vildeste fantasi kunne forestille sig at konfrontere de omtalte.

Hvad jeg til gengæld på ingen måde kan tolerere er, når folk er grundløst pissestride overfor andre tilstedeværende og så bagefter føler trang til at forsikre om at: "Jeg er faktisk meget sød". Well, hvis du virkelig er så sød try to be the fuck nicer then. Eller hold din store kæft lukket.

Friday, January 19, 2007

Lige ved og næsten

Gad vidst hvor tæt man egentlig er på at blive kørt ned, når fremmed dame på fortorv hviner af forskrækkelse på ens vegne, og ukendt mand med cykelhjelm taler beroligende til en ved næste lyskryds...

Wednesday, January 17, 2007

My Lady Story

Da han kom hjem, gik han straks til pigens billed og lagde
sig hos det og gav det et kys. Og det var, som han mærkede varme.
Han prøver igen, og kærtegner nu også billedets bryster.
Under hans kærtegn svinder det hårde i benet og blødner,
synker under hans finger og gir sig, som voks fra Hymettus
blir blødt i varmen fra solen og kan modelleres i hånden
til mange forskellige former og føjer sig ved at håndteres.

Han undrer sig, tør ikke tro det og frygter at håbe forgæves.
Kærligt klapper han atter og atter den elskede genstand. -
Levende var den; og åren pulserer under hans finger.

Teksstykket kommer fra Ovids forvandlinger, udgaven fra 1989. Det er fra Tiende sang, vers 280-290, et uddrag af Pygmalion. Det er den myte der er forlægget til My Fair Lady. Eller retteligt er musicalen baseret på teaterstykket af George Bernard Shaw som hedder Pygmalion.

Damebladet er en af urmytens konsekvenser, og selvfølgelig læser jeg dameblade, men det er sjældent for det giver mig kvalme. Dybest set er det en perversitet at sidde og kigge på glittede billeder af tøj og make-up og allehånde dyre produkter og opbyggelige historier og tips og tricks der skal gøre mig til en elsket genstand. Det er en perversitet at begære det. For det gør jeg. Selvfølgelig gør jeg det. Jeg kan ikke andet hvis jeg på nogen måde skal give mening i verden.

Sunday, January 14, 2007

Kiss your darlings

Det mest værdifulde jeg lærte på første semester, for så vidt angår det akademiske, kan summes op i den læresætning jeg har båret med mig lige siden: kill your darlings. Det handler i al enkelhed om at man skal gennemgå sine produktioner med kritiske øjne og luge ud i de informationer, analyser, vendinger, detaljer etc. som intet bidrager til hovedfremstillingen, men som man bare helt vildt gerne vil have med.

Favoritbidderne er ofte kuriosa, noget man synes er totalt skægt når man har siddet og knoklet indgående rundt med et stofområde i nogen tid. Det kan også være kilden til den indledende undren som siden viste sig overflødig. Eller sidebemærkninger som perspektiverer detaljer ud i det obskure. Det er nice-to-know som må vige for at gøre need-to-know tydeligere og mere overskuelig

Det er altid med et stik i hjertet at jeg slår mine darlings ihjel, og den anden dag måtte jeg sande at henvisningen til láadan, fra en artikel venligt suppleret af bagmanden hertil, var en tangent som 14 sider ikke levnede plads til.

For láadan er interessant. Et konstrueret sprog som specifikt er designet med henblik på at kunne rumme kvinders erfaring, hvorfor der for eksempel findes forskellige ord som enkeltvis dækker nogle af de komplekse følelser som det at være gravid kan indeholde: "at være gravid for første gang", "at være udmattet og træt gravid", "at være lykkeligt gravid". Tilsyneladende skulle halehadihahal (arbejde der konstant bliver afbrudt) og doólelasholan (endelig alene, efter trættende folk) også være særlige kvindelige erfaringer, og faktisk synes jeg der mening i at skelne mellem odithámála (at kærtegne med tungen) og odámála (at kærtegne med munden, kys). Til gengæld kan jeg ikke helt gennemskue hvilket koncept ewomil dækker over. Jeg kan ikke rigtig finde danske ord for den engelske oversættelse - "animal husbandry".

Men jeg kan sagtens komme i tanke om andre erfaringer som der passende kunne opfindes enkeltstående ord for at dække: Urolig for at være gravid p.g.a. af svigtende prævention (væsensforskellig fra urolig for at være gravid p.g.a. manglende prævention) eller stille tilfredshed ved at udføre en perfekt parallelparkering (eller den måske mere anvendelige ønske om at udføre en perfekt parallelparkering) for bare at nævne nogen få.

Saturday, January 13, 2007

September encore, en corps

Opvasken står og står, vasketøjskurven har top på, der er beskidte fodspor i gangen og jeg burde virkelig se og få betalt de regninger, men jeg sidder og er så nysselig i den fineste udsalgsindkøbte kjole og lytter til musik som giver mig gåsehud, tårer i øjnene, sommerfugle i maven og længsler efter steder jeg aldrig har været. Septemberpiger varer ikke ved, men måske det kunne hænde at novemberdrenge gør?

Tuesday, January 09, 2007

Hep!

Jeg er ikke helt præcist klar over hvordan 3½ sammenhængende, 2 muligvis overflødige og 5 siders løse notater skal blive til en mindst 14 siders opgave af acceptabelt akademisk niveau til aflevering torsdag kl. 12.

Men jeg vil tro det inkluderer et par søvnløse nætter, masser af kaffe og en høj grad af panisk hamren i tastaturet. Og muligvis et mirakel på linie med at vinde den store gevinst i lotto. Men det er der jo også nogen der gør fra tid til anden.

Sunday, January 07, 2007

Subjekt-objekt

Jeg er utidig, småt besværlig og let fraværende. Jeg kan ikke få greb om tankerne, ikke kaste det i sprog så jeg selv forstår billederne. Jeg summer omkring og starter for at stoppe og starte igen. Der er noget der er galt men jeg kan ikke sætte fingeren på hvad det er. Jeg mister fokus og lader mig distrahere. Tænker tilbage og går i cirkler, er egentlig okay med hvad der er, men det er bare ikke nok. Godt begyndt er halvt fuldendt, men halvt fuldendt er bare ikke halvvejs godt nok. Men det er det jo aldrig. Det er aldrig fuldendt. Man sætter bare grænsen et sted og håber at det accepteres.

Men alligevel er jeg er queasy og irritabel og det føles som om jeg ikke kan finde hjem. Ikke at jeg er faret vild heller, eller er lost. Men jeg skal balancere og jeg er ikke sikker på at det er den rigtige knivsæg jeg forsøger at gøre det på.

Tuesday, January 02, 2007

Gode venner med totusindeogsyv

På denne dag som ikke alene har været første arbejdsdag efter ferien, men også dagen for årets første:
  • Tvivl (man tager da afstand fra noget, ikke sandt? Da ikke til, vel?)
  • Tur på loftet (med ekstrastolene fra julefrokosten)
  • Gulvvask (tiltrængt efter selvsamme julefrokost)
  • Tøjvask (koge- og mørk finvask)
  • Træning (- fik mig til at ønske at jeg var død i går da jeg troede at jeg skulle)
Er det vist passende at liste det nye års hensigter og forsæt - jeg er alligevel altid mere off-beat end med på det:
  • Færdiggøre mit studie
  • Få et fast arbejde
  • Fylde 30
  • Løse mysterierne f.s.v.a. hvis/vis & nogen/nogle - alternativt lære at sætte komma
  • Vinde i lotto