Monday, January 14, 2013

Ildrødt og stenhårdt

Baby sover sin formiddagslur og jeg sidder og masserer  mine bryster. Det er helt vildt meget mindre sexet end det lyder, eftersom massagen skyldes brystbetændelse og alene afstedkommer at mine ildrøde, stenhårde bryster bliver lidt mere ildrøde og lidt mindre stenhårde.

Det er den tredje brystbetændelse og denne gang var jeg så syg at  jeg ikke kunne stå oprejst uden at besvime. Vagtlægen som jeg ringede til kl. 02 lørdag nat var så fræk at stille spørgsmålstegn ved om jeg nu rent faktisk havde brystbetændelse hvorfor jeg spurgte ham om han nogensinde havde haft en?! Han tog det meget pænt og udskrev bredspektret pencillin til mig. Som gudskelov virker og bevirker at mine bryster nu er mere er ømme end gør ondt.

Denne gang sætter det en definitiv stopper for amningen. Eller "amningen" for faktisk har Æskeskildpadden nægtet at spise ved brystet den sidste måned. Næ nej, hvorfor dog bøvle med nedløbsrefleks og arbejde hårdt med både at suge og sutte for at få mad, når flasken serverer det hele på den halve tid uden alt det arbejde! Så moderen har med knust hjerte troligt malket ud og serveret modermælken på flaske og suppleret op med erstatning.

Han er hele tiden blevet suppleret med erstatning fordi jeg efter de første to brystbetændelser ikke havde mælk nok og ikke havde styr på hvordan jeg øgede produktionen. Og da den rent faktisk øgedes, fik jeg genstridig svamp og ungen fik trøske og så faldt den igen. Og så ville han ikke tage brystet. Han skreg og ormede sig og lavede flitsbuen når jeg lagde ham til og jeg græd og bandede for der var jo mælk i brystet goddammit! Og følte mig som en fiasko.

Jeg har ikke oplevet noget ammepoliti, men er tværtimod blevet forsikret om fra flere sider at  moderskabet ikke sidder i brysterne. Og jeg ved godt og er helt enig. Min kærlige mand er lettet over at det er slut nu, det har også gjort ham ondt at se mig kæmpe så hårdt og forgæves. Jeg er ikke lettet, jeg er bare ked af det. Helt vildt ked af at jeg ikke kunne nære mit barn ved mit bryst. Helt vildt ked af at jeg ikke med viljestyrke og vejledning kunne få et godt ammeforløb. Jeg slipper det med sorg.

Og føler mig fjollet, for drengen er jo ligeglad. Han trives med flaske og den skemad vi er begyndt på. Han er rigtig glad for grød men anskuer kartoffelmos som en klar dealbreaker. Og ærlig talt er det vist en lige så vigtig opgave at give ham appetit på fast føde. Jeg har også hørt at flaskebørn kan blive udmærkede mennesker.