Tag den, din tøjte

Jeg drømmer endnu. Og det pisser mig seriøst af! Det er jo løgn og latin. Det er ikke virkeligt. Det er reminiscenser af noget som aldrig fandtes andre steder end i mit hoved. Og jeg fungerer ad helvede til uden min gode nattesøvn. Og jeg har noget der ligner et voksenliv at passe. Med fuldtidsarbejde og gældsposter og forpligtelser. Så det kunne være ret dejligt hvis det gad holde op. Jeg har bare ikke kendt nogen kur. Indtil nu, altså.

Det er ikke fordi jeg nogensinde har set så meget som et eneste lillebitte klip af Oprahs talkshow. Jeg har naturligvis på en ufokuseret måde været opmærksom på at det fandtes, men altså - det er slet ikke gået op for mig præcis hvor stor en betydning hun og showet har haft. Indtil jeg faldt over Mighty Girl og hendes Oprah Gratitude Project. Det er stort set kun virkelig gode one liners der tilskrives Oprah. Ja ja - gu er det da klicheer, bevares. Men med fynd, klem, panache og præcision. Og der er særligt en jeg vil messe for mig selv til jeg falder i søvn:

If a man wants you, nothing can keep him away. If he doesn't, nothing can make him stay.  

Jeg føler mig overbevist om, at det nok skal sætte den lille, længselsfulde bitch af en teenager der hærger i min underbevidsthed, til vægs. Så jeg kan sove godt og drømme behageligt.

Tusch

Min beslutning om at blive tatoveret var så velovervejet som den nu kan være når man er en 19-20 år gammel, men egentlig er jeg kun blevet mere glad for den som årene er gået. En årsag hertil er just dukket op i grænselandet til overspringshandling: en artikel af Michael Harding fra Fashion Theory (3 no1 81-108 mr 1999):

The woman, by being tattooed, is acknowledging the historic impositions by the male power structure on the female body, but is then reclaiming her own body, rewriting her own narrative, and recreating her own meaning.

Min dybe tilfredshed forklaret. Tak akademia.

Begær. Filosofisk set

I would not say that desire makes the body ambiguous or equivocal, but rather that it renders it I-me together with I-you. A double intention animates me: I want to return to myself, in myself, and I want to be with you.

fra L. Irigarays To Be Two

Brud/stykker

Jeg ved ikke hvornår det præcis sætter ind, måske er det på kanten af erkendt vågen, måske er det i drømme. I hvertfald forlader søvnen mig ofte med musik for det indre øre, og når det er Nick Drake ved jeg at det bliver en god dag. Den anden dag vågnede jeg måske af irritation over ikke at kunne finde melodien til en linie som lød: I køligt gry, i flammekvæld.

Diverse faktiske eftersøgninger har ikke hjulpet mig synderligt, men ved neddykning i de mentale arkivskabe har meodien og flere dele af sangen indfundet sig Hvor måger kendte land engang/der digter storm og sø en sang/en fremtidens folkevise lyder ihvertfald slutningen på et af versene. Jeg tror også at jeg har fundet starten: På Jyllands kyst hvor skibe står/til havs for blæst og brise. De næste linier er forsvundet, men så kommer der noget med horisontens frise. Jeg er overbevist om at jeg har samlet den op fra skoletidens morgensang og at den må findes i starten af den hæderkronede 555 sange. Jeg må lade det fare for nu, men jeg ved at det vil ligge og nage indtil jeg kommer i tanke om det på et tidspunkt hvor jeg kan eftersøge det nærmere.

Et andet vers, som jeg ikke kan finde ophavet til eller resten af, har jeg en fornemmelse af må være Aarestrup. Det kunne det i alle tilfælde godt være: Der er en plet i dit øje/der er en bleghed på din kind/som viser klart og nøje/der hviler noget på dit sind. Sådan cirka går det og der må være mere. I årevis er det dukket op med jævne mellemrum, og sig nærmer tiden hvor jeg må have mysteriet opklaret. Jeg kan under alle omstændigheder ikke komme i tanke om et mere passende tidspunkt.

She will be the beautiful object

Woman? "Doesn't exist". She borrows the disguise which she is required to assume. She mimes the role imposed upon her. The only thing really expected of her is that she maintain, without fail, the circulation of pretense by enveloping herself in femininity.

fra L. Irigarays This Sex Which Is Not One

Misantropen

Hvorfor bliver jeg så perlende lattermild i konfrontationen med den indædte foragt? Den slebne perfiditet hensætter mig i en henrykt overstadighed og det mavesure, pessimistiske udsyn gør mig munter og glad.

Sardonisk kynisme i lækker melodisk rockindpakning; ingen gør det mere elegant end Jim O'Rourke:

These things I say, may seem to offend
But not half as much, as I’d like to intend
Listening to you, reminds me of
A motor’s endless drone
And how the deaf are so damn lucky

uddrag af Memory Lame - fra Insignificance

Eksamen

disposition SUBST. -en, plur. -er, -erne [-sjo'n]
1. en planlagt handling = FORHOLDSREGEL (...) træffe sine dispositioner planlægge hvad man skal gøre
2. en ordning af noget; især om den måde som afsnittene i en tekst ordnes på*

opslag fra Politikens Store Nye Nudansk Ordbog 1996

ordne - anlægge, arrangere, disponere, fikse, greje, indrette, kringle, mage, mingelere, ondulere (sl.), bringe i stand, systematisere, sørge for; jf. adj. velindrettet, velordnet

Udvalg af opslag fra Politikens Synonymordbog 2000

*NB - gælder også (!) mundtlige fremstillinger

Fuck det lort mand! - Og tæsk mig med en færge. (OBS - Lene er vist ophavskvinde til dette formidable udtryk)

Apropos i går

eller: Halløj med Habermas

"Endelig forholder det sig således, at private retssubjekter ikke engang vil kunne komme til at nyde lige subjektive friheder, hvis de ikke selv, nemlig ved sammen at udøve deres statsborgerlige autonomi, bliver klar over berettigede interesser og standarder og dermed enige om de relevante synspunkter, ud fra hvilke lige ting altid skal behandles lige og ulige ting ulige."

fra J. Habermas' Demokrati og retsstat

...Hvad angår resten af kapitlet Kampen for anerkendelse i den moderne retsstat; pluspoint for livsudkast, arkitektonik og motivationel; ditto minus for inadækvat, præsumptive og præsuppositioner.

Udenfor katagori: "Personer, eller bedre: personlighedsstrukturer danner ligesom et knudepunkt i et askriptivt netvæk af kulturer og overleveringer og intersubjektivt delte erfarings- og livssammenhænge."

- Hvad er den af Jürgen?
- ligesom??!
- Du må da træde i karakter, mand!

Måske derfor?

"Måske er det at skrive ensbetydende med at udfylde tilværelsens hvide pletter, tomrummet der med ét står på vid gab mellem timerne og dagene, mellem genstandene i et værelse, tomrummet der trækker alting med sig i en malstrøm af fortvivlelse og uendelig meningsløshed"

- f ra Claudio Magris' Donau