Wednesday, September 28, 2005

Det af krydsordsløsere så kendte syngespil "Nei"

Egentlig ville jeg bare slå ordet 'kanalje' op. Det er sådan et godt ord. Men så vandrer øjnene og lige neden under står der 'kanaljesek'... Altså... nu tænker jeg i billeder, og når så kanaljesek henviser til opslaget 'kanariesekt' ser jeg straks for mit indre øje, en liga af de små, gule, bevingede kræ i færd med at planlægge en omstyrtning af det menneskelige regime i bedste Gary Larson stil.

...Jeg ville ønske at jeg ikke havde slået 'kanariesekt' op - jeg blev slemt skuffet da det bare betyder "sød, lysegul vin, især fra Teneriffa (Tenerife)."

Jeg stødte på 'lapidarisk' igen idag - og det slår jeg simpelthen ikke op nu! Tilfredsstillelsen af den momentane nysgerrighed efter ordets egentlige betydning, kan ingenlunde konkurrere med de tilbagevendende billeder af dansende laplændere med sjove huer og rensdyr på min indre filmstrimmel.

Hmmm.. gad vidst om man kunne få Wulffmorgenthaler til at tegne sjove ord?

Thursday, September 22, 2005

!

Lad være med at antage, at du ved hvad jeg mener, når du tydeligvis ikke forstår hvad jeg siger.

Friday, September 16, 2005

Ord for ord

Der skal i virkeligheden ikke ret meget til at fange mig. Jeg læste en umådelig lang og kedelig artikel om det kongelige opfostringshus' historie og betydning, alene i håbet om at støde på bare en enkelt sproglig vending mere, end det inciterende opbrud uden ankomst som i første omgang påkaldte sig min opmærksomhed med sin hjerteskærende, æteriske musik.

Jeg læste Madsens 'Tugt og utugt' på et døgn, fordi jeg på side 48 blev fanget af ordet smertetalende - senere blev jeg grundigt snørret af romanens over-all kvalitet, men indtil side 48 var det tough going baseret på skyldbevidst stædighed.

Kunderas 'Forrådte Testamenter' driver mig videre, både i sin geniale oversættelse - så skønt at kunne ane den originale sprogtone - men så sandelig også fordi den erotiske juvel omtales på side 45.

Lapidarisk slog kloen i mig så sent som idag ... aner ikke hvad det betyder, men billederne i hovedet svinger fra den prosaiske mulighed hvor associationen går over grydelapper og lappeløsninger til den mere, i sin etnisk-ignorante afmagt, fantasifulde med rensdyr og rød/blåklædte laplændere med sjove huer. Bogen som anmeldelsen omhandler huer mig derimod ikke.

Men der er også et særligt tilfælde hvor min fascination og læselyst ikke kan tilskrives enkeltstående ord eller sætninger, men derimod "bare" det hele. Villy Sørensen. Et nyligt bekendtskab må jeg med skam melde. Indholdet kan diskuteres, forkætres, forkastes - bevares. Men kvaliteten kan ikke bestrides. Og det forunderlige kan ske - efter bare 20 minutters lykkelig forglemmelse i Sørensensk regi, og dage som slider mig tyndhudet, ømskindet, grædefærdig og fortabt, gives et øjeblik af eufori.

Det bedste er at publikationslisten er så lang, så lang. Villy, my darling, du kommer til at holde mig længere end nogen anden mand.

Monday, September 05, 2005

Dumme vs. retoriske spørgsmål

Hvor svært kan det være?

Det er ikke spor svært... Ikke det mindste, faktisk.

Men bare så utroligt meget nemmere at lade være!

Saturday, September 03, 2005

Travel Fatigue

Familievognene i DSB regi er alene for folk der forbryder sig mod reglementet, og derfor skal straffes ved at sidde i nærheden af andre menneskers klynkende, larmende, snottede unger.

Jeg har ikke noget i mod at rejse - jeg bryder mig bare ikke særligt om de mennesker omkring mig der skal i samme retning. ...eller retteligen - faktisk har jeg ikke noget imod dem som sådan, de er for det meste bare mennesker som folk er flest. Men jeg vil ikke forstyrres, jeg vil ikke tale med nogen, jeg vil ikke være venlig, jeg vil ikke være uhøflig, jeg vil ikke ses, jeg vil ikke lytte til nogen, ikke have at nogen kræver min opmærksomhed. Jeg vil gerne bare være.

Rejsetid er en mærkelig tid. Man skal fra et sted til et andet, i selskab med en flok mennesker man sidder alt for tæt på og som man overhovedet ikke har valgt, og som har en tendens til at drive rovdrift på det faktum at man ikke har den ringeste mulighed for at undslippe deres dårlige ånde, højlydte snorken, ubehagelige parfume eller grimme stemmer.

Jeg vil gerne bare have lov til at koncentrere mig om at komme fra A til B i fred og ro. Derfor sidder jeg altid i hvilekupeen. Dér er man lykkeligt fri for at lytte på fremmede folks ligegyldige halve telefonsamtaler og/eller patetistisk joviale forsøg på at samtale med deres alt for høflige medpassagerer.

..Ja altså, indtil jeg selv får børn og de bliver andre menneskers klynkende, larmende, snottede unger. Så tror jeg nok jeg fortrækker til familievognen. De passagerer der ender dér er selv ude om det.