Jeg venter. Jeg venter på noget. En erkendelse. En aktion. En forandring. Et punktum. En deadline. Noget.
Og i mellemtiden, i mellemtiden er tiden bare i mellem. Den er min, men folk bliver ved med at invadere den. Instruktøren som pointedly fortæller mig at jeg skal "holde ved". Holde ved? Bare fordi sidste gang gik dårligt. Og som under seancen kaster sigende blikke i min retning, hvis han da ikke nidstirrer den formastelige, mens han fortæller om hvordan man skal trække vejret. Så hold dog op!
Jeg havde lyst til at tilkaste ham det samme onde, onde blik som den bilist der nær havde kørt mig ned i et fodgængerfelt. Men jeg passede mig selv. Jeg sagde ikke noget. Selvom jeg havde lyst til at fortælle ham at han skulle ophøre med at forsøge at presse sin ide om timen ned over min time. Hør! Mester, du kan henvise, anvise og lede i din retning, men du kan ikke, IKKE kontrollere eller styre om jeg følger den. Men jeg sagde ingenting og holdt hovedet lavt.
Jeg sagde heller ikke noget på arbejdet, da jeg gik rundt og ventede på at de beslutninger som ikke var mine at tage, skulle tages. Jeg havde set det. Jeg havde set det for længst. Den beslutning. Jeg var egentlig ikke utålmodig, men jeg ventede. Manglede stumperne før jeg kunne eksekvere. Vacuum. På hold. Afventende. Ikke tomhed, ikke stilhed før stormen - men bare venten. Og mellemtiden kunne ikke bruges godt nok.
Jeg venter på jeg ved ikke hvad. Og jeg hader overraskelser. De kommer altid så uventet.
7 comments:
Venter også.
Kan ikke finde ud af om tiden bare skal gå eller om tiden bare skal komme ..
Følelsesdilemmaet sat præcist på ord...
Jeg håber lidt at det er vejret - at jeg venter på frostklar oktober. Det er det nok ikke, men håbet er da lysegrønt *suk*
Så længe det ikke udvikler sig til det rene horror vacui...
Et tomrum er vel defineret af både en begyndelse og en slutning ellers ville det jo blive en tilstand... Så det er vel kun i tilbageblik man egentlig kan kalde noget et tomrum og for at bringe sig i den posistion må der handles!
Uha Ins, et teoretisk funderet kom i sving, Makker! :o)
Så konstruktivt at jeg skræmmes - må jeg godt bare nøjes med et par stille pilsnere efter fyraften for dæmme op for mellemtiden til at starte med?
At slå sig til flasken er selvfølgelig også en slags handling.
... ved nærmere eftertanke, så er det måske bedre at vente med det lidt endnu. :)
Altså, jeg har jo først fri klokken 17...
Hey..bare en udtalt tanke:
Jeg er begyndt at holde rigtig meget af det du skriver og måden du skriver det på.
Post a Comment