Tuesday, September 19, 2006

Frikadellen

Min ærede hr. Fader er af den formening at jeg vil brænde op i helvede for forbrydelser mod Frikadellen. Denne ædle nationalspises ingredienser må tilsyneladende ikke være andet end svinefars, løg, æg, salt og peber og variationer af tilsnittet mel/havregryn/rasp og vand/mælk/fløde/danskvand.

Min brøde går i al sin enkelhed på at jeg ikke alene har tendens til, men faktisk ikke kan afholde mig fra, at forurene Frikadellen med hvidløg, chili, rød peber, rosmarin, sennep, lime, honning, persille, feta, karry, dild og alskens dårligdom. Lige bortset fra den med persille/sennep/honning nægter han at spise Frikadellen når jeg har haft fingrene i farsen. I forsvaret for at spise lige præcis den Forbrydelse mod Frikadellen argumenterer han for, at det ikke er krydderier som sådan og at persillen jo er hjemmehørende disse himmelstrøg.

Sjovt nok er jeg ligeglad. Særligt når det småtspisende, knap 3-årige niecebarn glad spiser op. Og uden at kny spiser både mere broccoli og adskillige kartofler for at få 2 mere af dem med rosmarin og hvidløg.

2 comments:

Nick said...

Hvad er det med kvinder og broccoli? Det smager jo ikke af noget som helst godt?

Nå, men godt gået med ikke at gå på kompromis med dellerne. Dem skal man lave, som man har lyst til det. Mine oksekødsdeller med timian og rødløg er eksempelvis dejlige.

Dog må jeg nok sige, at feta ikke rigtig lige hitter i min opskriftsbog. Men okay - det er græsk og dermed godt.

Terse said...

Er der noget med kvinder og broccoli? Altså, jeg kan bare godt lide det. Til gengæld kan jeg ikke så godt lide blomkål og rosenkål. Særligt rosenkål gør mig ked af det.

Vil nu sige at frikadeller skal laves på svinefars - ellers er det kødboller. Så meget vil jeg give manden.

men feta. Feta er guds gave til grækerne. Og dermed menneskeheden.