Friday, July 14, 2006

Til gården og til gaden

Min ejendom ligger klos op af en skole, så der plejer at være ro fra den kant i weekender og ferier. I denne ferie er der dog igangsat en gennemgribende renovering af bygningerne, så hvis jeg glemmer at lukke køkkenvinduerne inden jeg går i seng, bliver jeg gerne vækket 1 time tidligere end uret ringer.

Jeg er også nødt til at lukke vinduerne i stue og soveværelse om natten fordi jeg bor ved en af byens pladser. Selvom udendørsserveringen gudskelov tilendebringes kl. 00.00, har folk en belastende trang til at samles og synge/skændes/diskutere m.v. i deres højlydte fuldskab lige neden for mine vinduer.

I denne sommertid vågner jeg gerne faretruende nær et hedeslag ved 4-5 tiden om morgenen, men smækker så soveværelsesvinduerne op på vid gab og sover sødeligt indtil klokken slår. Undtagen her til morgen hvor lyde som jeg umiddelbart henførte til henholdvis en højtryksrenser og en motorsav flænsede min skønhedssøvn i stumper og stykker kl. o6.45.

Det føltes ret ondskabsfuldt og det var svært ikke at tage personligt... En af mine veninder har engang erklæret at den årle udførelse af støjende arbejdsopgaver må være arbejderklassens hævn. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

20 comments:

Anonymous said...

Der bor jeg sørme også (tror jeg)... Tænk sig at man kan læse med så længe og så ikke ane noget som helst om at vi er naboer. Spøjst!

cyclonebill said...

Arbejderklassens hævn - ikke usandsynligt. Jeg har ofte haft lyst til at spørge min åndssvage vicevært hvorfor fanden han bestiller de mest larmene håndværkere til de allertidligste morgentimer. Nåja, endnu oftere har jeg haft lyst til bare at slå ham i maven.

(I øvrigt: Gisp! På dag to med mit nye navn møder jeg en navnebror i blogosfæren. Shit altså.)

Terse said...

På den ene side er det pudsigt, på den anden side er det typisk - Danmark generelt og København i særdeleshed er bare bitte lille. Jeg veksler mellem at synes at det er rart/hyggeligt/trygt og kvælende/snærende/klaustrofobisk.

- Men siden det nu er dig, synes jeg det er skægt i denne her sag :o)

Terse said...

Godt så, Anders (aka Cyclone) jeg ku' altså godt li' det alias! Mindelser om cykler og også lidt råt - og se nu hvor forvirrende det navneskift er *tsk*tsk*

- Troede jo at den første Anders var dig... Men bare rolig Første Anders - det er skægt at have en ukendt læser som tilsyneladende bor lige om hjørnet :o)

Anonymous said...

Uha. Det er ikke særlig svært at skabe lidt navneforvirring - se bare her!

Nå, men altså - nej, det er ikke mig der bor ved skole og plads. Jeg bor lang pokker i vold, på godt og ondt. Mest ondt, hvis man ser trafikalt på det.

Terse said...

Du er rigtignok en lurifax, Anders...

cyclonebill said...

Undskyld. Og god weekend.

Terse said...

Ork - det er der da ingen grund til. Men i ligemåde med weekenderen og god fornøjelse med soundpainting :o)

Anonymous said...

Der bor jeg også! Well, okay, det tror jeg faktisk ikke, jeg gør, men de er ved at udskifte vinduer i ejendommen bag vores, og det giver altså folk med store murstenssave, trykluftsbor og andre herlige sager ret til at larme som var det dommedag. Tyve meter fra mit åbne soveværelsesvindue. Klokken 7 om morgenen. Sjovt nok stopper de altid, når jeg i afmagt ER stået op.

Det er helt klart hævn.

Kimpo said...

Det er en helt svir at se vor musikalske kvartet opføre en moderne parodi på Upstairs and downstairs. Terse har vist endelig fundet et passende publikum til frøkenfraserne ;-)

cyclonebill said...

Skide navne-kaos. Jeg giver bare op.

Terse said...

@Nick: Man oplever det enerverende ofte - at man i det øjeblik man giver fortabt, slet ikke havde behøvet at gøre det...

@37:Parodi? Sigtede ellers på en post-moderne dekonstruktion af satiren... Oh well, tilbage til tegnebrættet ;o)

@Cyclone: Så så, Anders - nu kender vi jo dit civile navn og skal nok huske at bruge det ind i mellem :o)

cyclonebill said...

Argh!

Nå, men jeg kender jo heldigvis også dit, Betty.

"I can call you Betty
And Betty when you call me
You can call me Al"

Anonymous said...

Jeg giver op på Anders-forvirringen og hvem der er hvem. Har det også bedst med at vide hvem jeg selv er! Ville bare sige at det ikke er så pokkers farligt at have mig boende ved siden af dig, så jeg tror nu godt du bare kan nøjes med at smile af det! Nyd søndagen allesammen.

Terse said...

@Al: No worries, I'll be your bodyguard

@Første Anders: Det gør jeg skam også :o)

cyclonebill said...

Betty: Fedt - det får jeg brug for.

Terse said...

Bare rolig, jeg skal nok passe på dig ...er godt nok lidt af en pindarm, men god til at afmontere truende situationer fordi jeg er så sød :o)

Lommen said...

Ørepropper, anyone? ...

Lommen said...

@Nick: Plejer ikke selv at have nogen problemer med at høre mit vækkeur. Men nu er det osse et usædvanligt påståeligt og insisterende ét af slagsen...

Terse said...

@Lomme: Det funker nogen gange fint med ørepropper, men jeg piller dem ud i søvne, så morgenlarm er jeg ikke beskyttet imod.