Vi tænker under vores hår.
Vi medfører os selv
og indebærer de andre.
Forgabte, forrevne,
besøger vi hinandens øjne.
Synets farver bløder i os.
Vi husker hvert sting,
hvert aftørret kys.
Hvad vi ikke kan tilgive,
forsinker os
K. Bondebjerg: Vi er de omstændelige dyr fra Luften omkring dine læber
12 comments:
Vi er dumme som forelskede duer.
Optaget af nuets poptimering mærker vi bedre vore behov.
Som bliver til god tone, ideologi og Politik.
Vi kan nu klare os selv.
Tolerance og dygtighed er vore kendetegn.
Vi er menneskehedens sande udtryk.
Vi er kvinder.
(kimporaoriet vers 06)
Hvad vi kan tilgive
forsinker os ikke
Om I forsinkes burde intet betyde.
Jeres natur er objektets.
Unaturen har sejret os alle ihjel.
Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves
Ja, bl.a. derfor findes der mænd.
Oh Stakkel - Jeg tror endda du er udenfor Bondebjergs rækkevidde. Og det er egentlig så svært når vi alle har været børn.
hm.. synes ellers dobbeltheden i min sidste kommentar var smart.
Bondebjerg er længe over den dikotomi.
Næ, der tager du vist grundigt fejl!
- og det kommer fra mennesket som ikke kan læse forskel på tekstil og testikel...
Åh tak så mange gange for den bløde afrunding. Imødekommenheden selv har atter beriget webbet ;o)
Men mon ikke De dog hellere skulle se at få afløb for Deres kropslige energier på anden vis, frk. Fin
Åh, jeg ber' - og jo, jeg shopper mig ud af det :o)
Post a Comment