I orden

Jeg samler tøjet op stykke for stykke og lægger det sammen og lægger det ind i skabet og tænker igen at jeg burde få ryddet op og ryddet ud. Jeg retter på sagerne på kommoden, sætter det i en slags orden, og tænker at jeg kan mit Fader Vor og min Trosbekendelse, og sukker fordi det kan jeg jo ikke - det er så sjældent jeg kan mene det.
Der er tidspunkter hvor jeg føler mig nærmere mig selv end ellers og jeg kigger mig omkring på de ting jeg ejer som synes at forlade deres pladser når jeg ikke holder øje. Men det er jo bare mig der smider sager fra mig og det er okay. Og jeg samler igen op stykke for stykke og folder og lægger på plads.