Monday, June 26, 2006

Forgabt og forrevet

Vi er de omstændelige dyr.
Vi tænker under vores hår.
Vi medfører os selv
og indebærer de andre.

Forgabte, forrevne,
besøger vi hinandens øjne.
Synets farver bløder i os.
Vi husker hvert sting,
hvert aftørret kys.
Hvad vi ikke kan tilgive,
forsinker os
K. Bondebjerg: Vi er de omstændelige dyr fra Luften omkring dine læber

12 comments:

37g said...

Vi er dumme som forelskede duer.
Optaget af nuets poptimering mærker vi bedre vore behov.
Som bliver til god tone, ideologi og Politik.

Vi kan nu klare os selv.
Tolerance og dygtighed er vore kendetegn.
Vi er menneskehedens sande udtryk.
Vi er kvinder.

(kimporaoriet vers 06)

Terse said...

Hvad vi kan tilgive
forsinker os ikke

37g said...

Om I forsinkes burde intet betyde.
Jeres natur er objektets.
Unaturen har sejret os alle ihjel.

Terse said...

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves

37g said...

Ja, bl.a. derfor findes der mænd.

Terse said...

Oh Stakkel - Jeg tror endda du er udenfor Bondebjergs rækkevidde. Og det er egentlig så svært når vi alle har været børn.

37g said...

hm.. synes ellers dobbeltheden i min sidste kommentar var smart.

Terse said...

Bondebjerg er længe over den dikotomi.

37g said...

Næ, der tager du vist grundigt fejl!

Terse said...

- og det kommer fra mennesket som ikke kan læse forskel på tekstil og testikel...

37g said...

Åh tak så mange gange for den bløde afrunding. Imødekommenheden selv har atter beriget webbet ;o)

Men mon ikke De dog hellere skulle se at få afløb for Deres kropslige energier på anden vis, frk. Fin

Terse said...

Åh, jeg ber' - og jo, jeg shopper mig ud af det :o)