Sysselsat

Jeg er gået igang med at strikke. Lidt for at tilfredsstille den frådende 50'er madwoman som holder til in the attic af mine hjernevindinger, men mest for at træne tålmod, fokus og mit greb om proces. Det er ved at være på tide at jeg rent faktisk oparbejder en slags tålmodighed istedet for maskeret stædighed. Evnen til at fokusere er heller ikke ringe at have i bagagen, og det er efterhånden gået op for mig at resultatet nogen gange afhænger overhængende af processen.

Et værdigt projekt med mange dimensioner. Siden der ovenikøbet var et par garnnøgler at tiltuske mig, og min ærede fru moder kunne slå maskerne op - jamen, så var der da ikke andet for end at gå i gang. Så jeg har siddet og øvet mig i at processe, fokusere og være tålmodig. Og det går sådan set meget fint hvis man ser bort fra det krampagtige i min fremtoning. Det er ligefrem hyggeligt at sidde der og nørkle højre pind gennem masken, hente garnet over på den og slippe den gamle maske af venstre pind.

Lige indtil jeg opdager at nok er hænderne optaget, men jeg sidder og nynner med på musikken der spiller og smiler lidt af de tanker der ubudt dukker op hid og did. De originale 20 masker er på 15 centimeter vokset til 24, og det der skulle blive til et halstørklæde er kun svagt tekstillignende.

Resultatet er rigtignok afhængig af processen, og fokus er godt at have. Det går ikke særlig godt med nogen af delene, men nu er jeg tilgengæld blevet stædig.