Hvorfor bliver jeg så perlende lattermild i konfrontationen med den indædte foragt? Den slebne perfiditet hensætter mig i en henrykt overstadighed og det mavesure, pessimistiske udsyn gør mig munter og glad.
Sardonisk kynisme i lækker melodisk rockindpakning; ingen gør det mere elegant end Jim O'Rourke:
These things I say, may seem to offend
But not half as much, as I’d like to intend
Listening to you, reminds me of
A motor’s endless drone
And how the deaf are so damn luckyuddrag af Memory Lame - fra Insignificance
No comments:
Post a Comment