Thursday, April 27, 2006

Hvad r mest irriterende?

  • Jeg høre hvad du siger
  • Jeg køre nu

Vs.

  • Jeg kan kører nu
  • Jeg kan hører hvad du siger

10 comments:

Mads said...

Et af hverdagens små kampe, heldigvis kun for svage mennesker. En hverdag i en tid, hvor vi ikke engang kan forlange at en universitetsunderviser mestrer den smalle grammatiske sti!

Det er i øvrigt uafgjort! Begge burde være strafbart på linie med spirituskørsel! Men alt for mange accepterer det og vender det blinde øje mod fadæsen!

Terse said...

Det er ligesom med en og et.

:o)

Suzy-Hang-Around said...

Enig med Mads. Begge er øretæveindbydende irriterende. Og Mads, da den nye Retskrivningsordbog kom i 2001, blev 'linie' til en stavefejl - nu kun 'linje'. Ærgerligt nok, jeg foretrak også 'linie' ;-)

Terse said...

Ja, men hvad er MEST irriterende? Jeg hælder mest til det malplacerede nutids-r. Det lugter så grimt af helgardering.

Linie med j? Ikke i min butik! - Et sted hvor en bjørnetjeneste er lidet attråværdig.

mads said...

Aprospos bjørnetjeneste. Jeg læste i Nudansk ordbog, at det var ungdommens fortolkning som gjorde, at ordbogen havde rettet det til både en positiv og en negativ betydning. Ungdommens fortolkning!!! Så er det op på barrikaderne! Ungdommens misforståelser af ordsprog har stået på længe nok!

Typisk Terse, at ville at folk skal satse og leve helt og ikke halvt!!?? Helt ud i stavningen... ;-)
Ingen helgarderinger her - bare masser af satsninger

Terse said...

I det mindste trekvart!

;o)

K said...

Det handler om at leve i nutiden, at føle, at glemme, at nedbryde traditionerne, ja om intet mindre end den værdipolitiske venstrefløjs dominans og det vestens kulturelle selvhad, der lægger civilsationen øde. Multikulti-globalisme og nysprog hænger sammen.

Til argumentet i terses dilemma:

Et eller andet sted er det vel teoretisk muligt at have et udsagnsord der i navneform ender på r. Jeg mener: Det er vel ikke principielt forbudt? Det er i hvert fald ikke altid navneforme ender på e. (at gå) Nutidsformen ender derimod ALTID på r (modeksempler??). Dette taler for at "jeg høre hvad du siger" er værre end "jeg kan hører hvad du siger". Sidstnævnte er ikke principielt forkert, kun i det konkrete.

Terse said...

Jeg synes jeg hører en sang fra de varme lande...

K said...

Hurra, så faldt den idé. Tjaee, hvorfor skulle der også være nogen som helst logik i noget så latterligt som sprog. Og når hverken logik eller tradition styrer det, så lad dog skidtet flyde, så moderne humanister kan glædes..

Terse said...

En af fornøjelserne ved ikke at have *studeret* lingvistik og den slags, er at man totalt usagligt kan gøre sig morsom på bekostning af det, uden at være begrænset af at skulle opretholde en professionel integritet.