På dagen i dag er det vist passende at opremse ting man ikke er rigtig stolt af, men som man alligevel heller ikke synes at man helt kan gøre for:
- Jeg har en svaghed for Cat Stevens.
- Som i: der er ingen, ingen, coverversion der yder originalen fyldest. Overhovedet. Faktisk er det helligbrøde at genindspille.
- Jeg er mørkeræd.
- Som i: rigtig alvorligt meget. Kun årtiers jernhård kontrol, og min idé om den voksnes værdighed, forhindrer mig i at løbe rundt i et forrykt, hovedløst, totalt irrationelt angstanfald. Skrigende.
- Jeg sover med en varmedunk.
- Som i: jeg elsker min varmedunk. Jeg har selv købt den. Jeg har virkelig helt utrolig kolde fødder. Jeg kan faktisk vågne om natten fordi jeg fryser mine ankler. Altså, mest om vinteren.
No comments:
Post a Comment