Saturday, March 25, 2006

Mørket er stof

Et år boede jeg sydlands. Alibiet var studentens og jeg lærte bunker af ting, selvom opmærksomheden mestendels var vendt andre steder hen end mod bøgerne. Da det kom dertil at opgaver skulle afleveres var det blevet så hedt at det var nærmest umuligt at koncentrere sig.

Jeg sad med mine bøger på terazzogulvet i det vinduesløse køkken, med ryggen op ad flisebelagte vægge foran den åbne køleskabsdør, og alligevel blev jeg forstyrret af sveddråbers irriterende løben på huden. Og af højrystede naboer og deres køkkentøjstummel. Af bilisternes dytten i de smalle stræder. Af kvidren og sang fra fugle i bur på altanerne. Af megafonerne på pick-upperne når der blev indsamlet metal og andet brugbart storskrald, solgt møbler eller vandmeloner. Af råbene fra hundeejere til kræene der blev luftet på den lille plads foran mine vinduer.

Så jeg endte med at arbejde om natten. I mørket med altandørene vidt åbne sad jeg i skrædderstilling på feltsengen med med bøger og papirer spredt ud omkring mig, og kunne endelig koncentrere mig om at skrive på en computer der ikke blev så varm at jeg var bange for at den brændte sammen. Og jeg opdagede at jeg ikke var den eneste med natteliv. Der var en ung knøs som henad midnat slog sig ned på bænken på pladsen med en ny pige næsten hver aften. Han talte sjældent ret meget med dem men aktiviteterne foregik dæmpet. Der var kattemjav og -kamp. Der var en motorcykels brøl og standsning ved 2-tiden. Der var én som spillede rigtig ringe guitar.

Men det bedste var den blide klassiske musik der blev spillet henad 4.30-tiden. På det tidspunkt var der blevet næsten helt stille og for det meste var jeg så opslugt at der gik lidt, før jeg opdagede at der faktisk var blevet spillet i en rum tid. Det var så nænsomt at blive trukket ind i virkeligheden på den måde.

Og så rejste jeg mig for at strække benene. Hentede vandmelon i køkkenet og gennemlæste siderne jeg havde fået skrevet. For det meste passede det med at gennemskrivningen og notaterne til næste etape var færdige når duerne begyndte at kurre i morgenlyset.

No comments: