Alle kvinder der har været små piger engang, har Det lille hus på prærien et al. på listen over akter i det mentale læsearkiv. Det er en opbyggelig historie om nybyggerne på Amerikas vidstrakte prærier. En læselig pendent til drengenes vilde legen cowboyder og indianere. Så kunne man sidde stille og være en rigtig pige og læse om hvordan man ikke skulle være egenkærlig eller nyfigen. Og om at malke kvæg og sy sine egne kjoler. Og om at blive blind af skarlagensfeber og næsten sulte ihjel henover den lange vinter hvis man da ikke frøs ihjel.
Så kom tv-serien og dengang i 80'erne blev den slugt råt. I aften genså jeg et afsnit af Det lille hus på prærien. Hold da helt op hvor er der bare et bibelcitat til enhver lejlighed. Og den gode, blide, opofrende kvinde som er den perfekte moder og rigtignok håndterer den forfærdelige fru Olson på den helt rigtige måde. Og den gode, blide, kloge lærerinde som tilgiver Laura selvom hun faktisk snød med den stil der skulle læses op.
Det var til at kaste op over al den blide godhed og vi gjorde os sarkastisk lystige over den. ...Det er nok bare fordi jeg er træt, at jeg måtte knibe en lille tåre til sidst.
No comments:
Post a Comment