Jeg gik og jeg gik og jeg gik, opfyldt af en irritabel, rasende, rastløs energi. I hæsblæsende fart med en voldsom trang til at ulule skingert med tungen mellem tænderne. Klynkende, flæbende småbørn skulle have en kindhest. Usoignerede, indolente teenagere skulle have et drag over nakken. Langsommelige, ildelugtende pensionister skulle have én på munden. Jeg kunne gå op af et bjerg.
Og jeg kommer hjem efter 2 timer rundt i København. Og læser lyrik fuld af ulykke, død og forrådnelse. Har kun lyst til at lytte til Trickys Pre-mellenium Tension. Udmattelsen sætter ind. Over anstrengelsen. Over at kontrollere den voldsomme og overvældende agression som er min, og ikke kommer andre ved i nogen form eller udladning.
No comments:
Post a Comment