Jeg har en svaghed for perfiditeter. Jeg bliver fuldstændig tøsefnisende når normalt pæne mennesker er så gennemgnavne at de skamløst siger det mest ondskabsfulde om folk der ofte ikke selv kan gøre for det. Jeg elsker de mavesure kommentarer der er så langt ude at man ikke kan tage det alvorligt, men som afsenderen ikke desto mindre mener i sit sjæls inderste netop i det sekund det bliver sagt.
Det er fordi det er så vidunderligt frigørende med de små punkter af dyb ufokuseret surhed. Det er så skønt når folk tillader sig at vise sig i al fejlbarlighed. Og det gør ingen ondt, eftersom de pæne mennesker ikke i deres vildeste fantasi kunne forestille sig at konfrontere de omtalte.
Hvad jeg til gengæld på ingen måde kan tolerere er, når folk er grundløst pissestride overfor andre tilstedeværende og så bagefter føler trang til at forsikre om at: "Jeg er faktisk meget sød". Well, hvis du virkelig er så sød try to be the fuck nicer then. Eller hold din store kæft lukket.
No comments:
Post a Comment