Foråret er løfter. Om dovne sommerdage med lys og latter, om flirt og fester og dans i lune nætter, om lækker kulør og godt selskab, om bål og kroket på plænen, om sandaler og florlette sommerkjoler, iskaffe og liggestole, om tid til at være noget for nogen og sig selv, om sol og varme, iskolde søer og saltvand, om fregner og udflugter til lige-meget-hvor-bare-du-er-med, om mosekonen der brygger og asfalt der flimrer i heden.
Sådan bliver det jo ikke. De løfter bliver jo slet ikke holdt. Men foråret, den tøjte, lokker og lover - og blåøjet falder jeg for den hvert år.
Jeg har forkølet mig og lytter til Nick Drake, Elliot Smith og Jeff Buckley. D'herrer er fast akommpagnement til årstiden. De passer som fod i hose til det sindslige inventar.
2 comments:
Kan lige nu kun huske Jeff B. Minder mig lidt for meget om min ungdom med the Cure og lign. sager, nej Buckley er sgu værre. Drop det selvmedlidende pis og hør noget Abba!
Man hører da ikke Abba - det danser man til!
Men bevares, siden vi lykkeligt er sluppet om ved den mest enerverende del af foråret og er hoppet direkte ind i sommeren, sætter jeg Bob Marley på.
:o)
Post a Comment