Sunday, May 07, 2006

Havevejr

Jeg elsker forglem-mig-ej'er fordi de er så undselige. En lille, bitte blomst som er så prototypisk blomst; 5 blobber og en dut i midten. Forglem-mig-ejer gør intet væsen af sig, og alligevel er de nærmest elektriske i farven.

Akelajer har jeg elsket fra barnsben. Den komplicerede, sarte blomst facinerede mig længe inden jeg overhovedet anede hvad den hed. Og så lader den sig ikke sådan flytte, - på en mærkelig bagvendt måde er det egentlig tilfredsstillende.

Jeg elsker georginer fordi de er så vulgære. Der findes ikke det strømlinede, skandinaviske, rene designerinteriør som ikke kan ødelægges med en buket georginer.

Jeg elsker magnolier fordi de minder mig om farmor. Ligesom lyserøde skjortebluser og sort kaffe med honning. Og luderhvæs af smøgen.

Jeg elsker syrener fordi duften bølger omkring én så uforudsigeligt. Og fornøjelsen er så kort.

Jeg elsker liljekonvaller fordi de er så kønne og gammeldags. Og giftige.

6 comments:

Anonymous said...

Billeder, ellers kvalificerer det ikke som et haveblogger-indlæg!

Terse said...

Åh, men jeg gør mig skam ingen forhåbninger om at kvalificere som haveblogger per se.

...Det er jo den *kvalitet* jeg, aldeles subjektivt, lægger i blomsten der er i centrum.

Anonymous said...

Jeg nåede lige at tænke giftig, inden jeg læste, at også du sætter pris på den kvalitet hos liljekonvallen. Jeg ser hende som en heks forklædt i inciterende gevandter, mens hun som en anden slange rækker sit giftige æble frem....

Terse said...

Kan godt se Den-onde-stedmoder/Snehvide konnotationen dér - tænkte nu selv mere på at man ikke skal tage fejl af det oprigtigt søde og kønne ved liljekonvallen - ikke skue hunden på hårene og i den dur...

frkjensen said...

Google Reader har valgt at fremhæve denne post i dag (tilfælde eller uigennemskuelig google-visdom?).

Og jeg er jo i øvrigt bare helt og aldeles enig i det med akelejer og det med georginer og det med ... :-)

Terse said...

Hverken ellr frkjensen - tror bare at jeg rettede den til med et manglende forholdsord, så popper de op igen :o)