Wednesday, October 04, 2006

Fyrfadslys

I mit barndomshjem havde vi et fyrfad. Det blev nu og da brugt til at holde teen i potten varm, men mest blev den brugt til at smelte chokolade over til konfektproduktionen ved juletid.

Jeg har ikke selv noget fyrfad, det er en uskik at holde teen varm i potten på den måde og generelt juler jeg den ikke særligt. Så der har ikke været egenproduktion af konfekt at smelte chokolade til endnu. Og selv for det tilfælde tror jeg at jeg ville foretrække at smelte den over vandbad - eller bain marie, hvis det skal være fint og fransk.

Jeg har heller ikke rigtigt noget julepynt så jeg kommer aldrig lige omkring ved det pynten op. Den eneste ting jeg juler med er de kosta boda sneboldstager jeg har fået af min mor. Omkring første december finder jeg dem frem og sikrer mig at jeg har fyrfadslys i huset, så jeg i decembers grimme mørke kan nyde lysets flakkende skær i det ru glas.

8 comments:

Anonymous said...

og nu har jeg så den vildeste lyst til julekonfekt... tak :S

Terse said...

Altså, jeg siger det bare - du selv ude om det!

Men faktisk er jeg også selv blevet helt konfektsyg...

Suzy-Hang-Around said...

Bare det snart var jul. Tak, Terse. Jeg kan godt lide en tidlig julestemning.

Anonymous said...

Konfekt? Ewwww. Nougat og marcipan er godt nok ikke lige mig. Men min mormor købte altid de der helt bløde vingummier, der var rullet i sukker. Mmmmm. DET var juleslik.

Terse said...

@SHA: Faktisk er jeg også gerne i fin julestemning i oktober-november. Den forsvinder desværre også bare som dug for solen i december tit...

@Nick: Aaadr! Dem der er bare de allerværste, sammen med klamme cognactoppe. Spiser nu altid en smule, bare for at væmmes lidt...

Anonymous said...

Nick, det hedder "flæsk" og sammen med romtoppe er det bare det bedste!

Terse said...

Hæhæhæ - godt at du kan sætte tingene på plads, Irene!

Kan stadig ikke lide hverken romtoppe eller "flæsk" - men kan da kalde de sørgelige undskyldninger for slik ved deres rette navn nu.

Suzy-Hang-Around said...

Godt sagt, Irene! Vi er sliksøstre i ånden :-)