Jeg holder af at sidde skrive om natten, fordi mørket der lukker sig om lejligheden og verdens velsignede ro stimulerer koncentrationen.
Men i dag fylder min underbo 24 år og holder selskab her til aften. Og med gæster i hvad man må formode er samme aldersklasse, er det ikke middag med stofservietter, sølvkandelabre og fratrædelse før midnat, med deraf højst lyden af opvask efter kl. 24. Næeh, de danser. Og råber. Og griner højlydt.
Jeg er altså ikke spor sur over deres støvletramp, hvineri og lyden af den tunge baslyd der ikke lader sig dæmpe nævneværdigt af ørepropper. Jeg kan nemlig godt huske en aften i min lejlighed hvor afspilningen af Anna Davids "Fuck dig" rundede en 20-25 stykker, med en pæn stigning i lydniveauet fra første til sidste gang. Vi prøvede at lære den udenad. En ambition der ikke blev hjulpet ret meget på vej af de mængder alkohol vi havde indtaget.
Så jeg klager ikke. Jeg er faktisk mest glad for at den samme sang endnu ikke er blevet afspillet to gange. Men jeg er ikke for fin til at stå tidligt op og støvsuge i morgen.
No comments:
Post a Comment