Reproduktionen af en illustration der ledsager anmeldelsen til børnebogen Garmanns Sommer, der er anmeldes i dagens Weekendavis, viser et barn der ser på glasset hvor et gebis ligger nedsænket vand. Jeg dvæler ved billedet og kan ikke lade være med at mindes min egen barndoms fascination ved at se farfar og farmor tage deres tænder ud og børste dem, der udenfor munden.
Og selvom jeg kan mærke den specialefremkaldte hypersensitivitet overfor billedets elementer, selvom jeg bevidst må afholde mig fra billedanalyse og fortolkning og selvom jeg ikke kan skrive mig udenom en hvis akademisk sprogbrug i en beskrivelse af oplevelsen, så er det fantastisk at kunne læse avis igen. Det er dybt tilfredstillende bare at læse en avis.
Og det er en jublende fornemmelse at associationerne ved den enkle gerning rækker tilbage til engang før jeg gik skole. Og det er helt igennem vidunderligt igen at kunne se glimt af mig selv som mere og andet end en forfærdelig og forfærdende specialestuderende.
No comments:
Post a Comment