Tuesday, September 16, 2008

Pas auf

Det tager kun 1 times panikslagen indsats at få en to-værelses lejlighed til at ligne Jerusalems ødelæggelse. Den selvsamme lejlighed som jeg har brugt et målrettet og hårdt ugeværk på at gennemgå, opryde og hovedrengøre, ligner nu en tyveriramt hashbule. Lykkeligvis fandt jeg dog mit pas inden jeg skal rejse over Atlanten i morgen.

Og det i den upraktiske taske jeg ikke nænnede at smide i affaldscontaineren. Hvorfor den lå i bunden af den store, sorte sæk med gammelt (helt og rent) tøj, der afventer transport til Diakonissestiftelsens genbrugsbutik. Jeg var ellers så ærgerlig over ikke at nå denne sidste etape af Den Store Oprydning inden ferien. Men lige nu gør det ikke så meget.

2 comments:

Anonymous said...

Phew... God tur - over there!!!

Hvor længe er du væk?

Terse said...

Tak og ja, jeg var også pænt lettet!

Jeg har 10 dage i New York sammen med kæresten, indkvarteret hos gode venner.

Og nu er der kun en time til jeg skal ud af døren, hurra! :o)