Der er ikke rigtig noget der dur. Ikke rigtig noget der er okay eller godt, endsige smukt eller fantastisk. Eller jo, det ved jeg da godt at der er, sådan objektivt. Men subjektivt er det bare sådan helt til hundene. Mit univers er fuld af kedelige tanker, opgivende suk og mismodige følelser.
Så da jeg træder af på naturens vegne og opdager en lille, rød plet i trussen ånder jeg lettet op. Ved behørig optællen af dage i kalenderen kan jeg konstatere at det passer med ægløsningen og at sortseeren ikke er mig. Det er bare hormoner! Således opløftet kan jeg nynne lidt igen og knarvornt notere at jeg er min krop intimt forbundet.
No comments:
Post a Comment