Min beslutning om at blive tatoveret var så velovervejet som den nu kan være når man er en 19-20 år gammel, men egentlig er jeg kun blevet mere glad for den som årene er gået. En årsag hertil er just dukket op i grænselandet til overspringshandling: en artikel af Michael Harding fra Fashion Theory (3 no1 81-108 mr 1999):
The woman, by being tattooed, is acknowledging the historic impositions by the male power structure on the female body, but is then reclaiming her own body, rewriting her own narrative, and recreating her own meaning.
Min dybe tilfredshed forklaret. Tak akademia.
No comments:
Post a Comment