Jeg tænker på min mors hænder, hendes duft og latter. Jeg tænker på dengang min far vækkede mig og tog mig på armen for at vise et søvndrukkent barn årets første lam fra køkkenvinduet. Jeg lytter til P2 og laver øllebrød. Jeg lægger tøj sammen, støvsuger og skriver en indkøbsseddel. Jeg tager fat på stakken af papirer, går tur i mørket og får postet de breve som skal sendes.
Tanker om tryghed, comfort food, vellyd uden mindelser. Rutinemæssige aktiviteter, orden i bagkataloget, fremadrettede nødvendigheder, kroppen i bevægelse.
Jeg kan ikke lige finde ud af det. Jeg er lidt noget rod. Det er så uvant. Jeg er et føleuhyre med tentakler ud over det hele. Jeg reagerer på alting. Som en allergisk reaktion slår jeg ud. Og for ikke at slå nogen, trækker jeg mig. Ind i en egen cirkel hvor kontroldyret går frit uden fare for andre. Hvor uroen lindres, smerter svækkes og bange anelser lægges til ro.
4 comments:
Og jeg er snart af dine evindelige angreb på det danske sprog.
Hvad? Hvad er du snart?
I to er bare så søde sammen :-)
Haha, TRÆT. Du medvirker til angloficeringen (eller hvad det nu hedder) og dermed til at skille ung fra gammel og elite fra folk. Du ødelægger sammenhængskraften og demokratiet. Du er sådan en forkølet, eller ælet, middelklassegimpe der er åååh så begavet og åååh så veluddannet, men altså svigter dit demokratiske ansvar. Formentlig bliver du EU-bureaukrat en skønne dag og vil fra den magtposition forsøge at udrydde sådan nogle som mig. Vær glad for at jeg stadig har mad i munden og er et tilgivende gemyt!
Post a Comment