Tada!

Tilsyneladende er det noget af en videnskab at holde op med at ryge. Det er jeg sådan set meget glad for at jeg ikke vidste før jeg gjorde det, for det havde jeg da slet ikke kunnet overskue.

Men der er altså nogen ting der er løgn: en umiddelbar smøgtrang går ikke over i løbet af 2 minutter - den kan kraftstejleme vare i timevis! Slimhinderne i mundhulen skriger på at blive voldtaget af kradsbørstig, ildelugtende, sundhedsskadelig, liflig, delikat, vidunderlig cigaretrøg. Ak ja. Der er også grænser for hvad man lis'som lærer om sig selv, jeg føler mig ihverfald ikke specielt mere fri eller uafhængig. Jeg synes sådan set også godt at nogen kunne have sagt noget om at ansigtetet hjemsøges af filipenser inden den sunde kulør indfinder sig, og at man periodevis får temmelig meget luft i tarmene.

Men ret skal være ret, det der med stemmen og lugtesansen har en møgforkølelse sat en stopper for oplevelsen af. Jeg går udfra at at det også er dens skyld at jeg får propper i ørene og må sige hvabehar? hele tiden - for rygestop har da vist aldrig påvirket hørelsen. Og jeg har altså fået at vide at min ånde generelt er blevet markant bedre, og det tidligere end dag 8 som der ellers reklameres med. Og alle de penge jeg har sparet på cigaretterne er fluks blevet omsat til tøj i udsalgets sidste dage. Som belønning, forstås.

I næste uge har jeg besluttet at jeg må få en manicure. Men kun hvis jeg kan vinde konkurrencen med mig selv om at indtage det første nikotinpræparat senere og senere for hver dag. I dag blev klokken 13.20 og jeg drak endda to kopper kaffe i morges.

Jeg er holdt op med at ryge og jeg er totalt selvglad over det. Jeg tænker lidt på hvor ussel jeg er når jeg i smug hoverer helt vildt meget over hvor dygtig jeg er. Det er lidt usselt, for faktisk synes jeg at det forholdsvis nemt. Hvilket sådan set også er lidt usselt. Men det gør ikke så meget - jeg er lidt ussel, men røgfri. Hæ.