Friday, August 11, 2006

Der kan man bare se

Jeg holder stadig mest af at have styr på tingene. Som i styr på tingene. Men jeg er slet ikke så kontrolfikseret som jeg var engang. I forne tider kunne det ødelægge min dag, hvis den ikke lige flaskede sig som jeg havde planlagt aftenen før. Og ikke bare sådan 5 minutters ærgelse, bygones, videre. Men helt ustyrligt, krampagtigt, indadvendt, gråd og tænders gnidsel raseri. Det spillede ikke skide godt sammen med et job som tilkaldevikar.

Men jeg fik lært at give slip. Det år jeg tilbragte som studerende i det sydøstlige hjørne af Europa, var uvurderligt desangående. Det dér med at skik følge eller land fly, holder så langt som til hvis ikke går man i spåner. Eftersom "spåner" i den henseende svarede til en returbillet, var der ikke så meget at gøre. Så bortset fra at jeg i over et år, efter dansk standard, gik i for stramt tøj og med for meget make-up, kom det sig så vidt at jeg oftest ikke anede præcis hvilken dato vi skrev. Hvis jeg vidste at det var primo, medio eller ultimo på måneden var det godt nok, og som regel havde jeg styr på ugedagen.

Da jeg returnerede til DK udmøntede mit nye laissez faire greb om livet sig i, at det lykkedes mig at misse 3 tog og 2 busser på den første rejse fra København til jysk barndomshjem. Så vidt jeg husker gjorde det fortabt-barn, hjemvendt-datter scenen temmelig, meget mindre glædesstrålende end man ellers kunne have forestillet sig.

Det tog mig et årstid at finde et ekvilibrium mellem de to forskellige måder at mage sig livet på. En af de metoder der funker er en kæft, trit og retning kørsel af min kalender. Så den stoler jeg på. Og i den står noteret at jeg skal udenlands i næste uge. På tirsdag. Det blev bestemt i foråret, og jeg mente at kunne huske at jeg skal flyve sår'n sidst på eftermiddagen - det er ikke nærmere specificeret. Forståeligt, for den slags kan slåes op på mailen.

I denne uge har hverdagen så holdt sit hastige tilbagetog. Hektikken er taget til både i privaten og på arbejdet, og jeg har ikke lige nået det. I aften måtte jeg af andre årsager præcisere min tilstedeværelse her til lands i den nære fremtid, så jeg slog op og tjekkede kvitteringen på majmåneds netindkøbte flybillet.

Det var nok meget heldigt. Flyet letter 9.30 mandag morgen.

9 comments:

Suzy-Hang-Around said...

Flot givet slip! Vær stolt af det :-)

Lommen said...

Jamen, dér fik vi da så forklaringen på, hvorfor du ikke kan finde ud af det dér med de hele klokkeslæt, Terse. Mysterium opklaret! :-)

Terse said...

@SHA: Takker :o)

@Lomme: Jeg begynder at gå lidt i forsvarsposition hvad angår mit klokkesletshandicap. Jeg skulle aldrig have sagt det! :o)

Terse said...

Arj altså, Nick og Lomme. Jeg medgiver at GMT (Greek Maybe Time, red.) nok har forværret tilstanden, men jeg havde altså problemer inden den tid.

Men ellers tak - glæder mig også.

cyclonebill said...

God tur! Ville det være et brud på den sakrosankte bloggeranonymitet at spørge hvor rejsen monstro går hen?

Lommen said...

Ja, rigtig god tur, Terse! - Og så ikke ét ord om, at mit eget ophold i det græske i sin tid bestemt osse gjorde SIN del for min opfattelse af tid... !-)

Terse said...

@Cyclone: Man må altid gerne spørge, og man må sågar også få svar. Jeg skal op og se Norges blomsterdal. Glæder mig meget, men er også lidt urolig, for jeg har utrolig svært ved at tage det norske sprog seriøst.

@Lomme: Tak tak

cyclonebill said...

Du må endelig ikke være urolig. Husk på: selv om du kommer til at fnise, og de kommer til at høre det, og de siger noget vredt til dig, vil de jo stadig slutte alle sætninger med små lystige optoner der mildest talt tager brodden af det hele.

Det blir greit!

Terse said...

@Cyclone: Det var kjempe fint og veldigt greit! Nordmændene er mystiske mennesker med et mystisk sprog i et mystisk, mystisk land. Men hvor er Norge dog bare helt ufatteligt smukt.