Monday, August 07, 2006

Det er samfundets skyld

Jeg synes at hele klokkeslag er det dummeste tidspunkt at mødes på overhovedet. Præcision hvad den slags angår er ikke en af mine dyder. Vi kan aftale kvart over, halv og kvart i - ingen problem og jeg vil endda være i god tid et par minutter før. Men hel. klokken et-eller-andet-nul-nul-dut. Det kan ikke lade sig gøre. Enten står jeg og glaner 8-10 minutter før, eller også kommer jeg halsende 10-12 minutter for sent. For det meste kommer jeg for sent.

Det værste er når det er arbejdsrelateret. Fordi jeg er ærekær og det ikke skal hedde sig, kommer jeg gerne alt for tidligt - og hvis det endelig skal være, højst et par minutter for sent. Men selv dét kræver uforholdsmæssig stor opmærksomhed. Jeg tjekker, dobbelttjekker og krydstjekker med frøken klokken; Kan jeg nu nå det? Hvor lang tid tager det? Hvad er klokken nu? Og den er sjældent mere end et par minutter mere end siden jeg sidst tjekkede.

Efterhånden har jeg lært at tage højde for den funktionelle tidsblindhed med klokken hel. Damer må jo heldigvis godt komme lidt for sent, og angår det møder med the usual suspects ligger det implicit at "hel" i realiteten nærmer sig kvart over, hvis vi da ikke direkte aftaler et nemmere tidspunkt. Men det er nu alligevel småt belastende, for ikke at sige irriterende og en smule stressende.

Kilden til problemet findes i barndommen. Som alle steder startede skoledagen klokken 8. Eller det var det man sagde. I virkeligheden var mødetiden 8.15. Det betød jo så altså også at når skoledagen sluttede kl. 12, eller i de store klasser kl. 14, var klokken i virkeligheden kvart i. Det fortsatte i gymnasiet, og for at føje spot til skade skulle jeg nå bussen kl.7 i.e. 07.12. Og gudhjælp'me om ikke de på universitetet opererer med det akademiske kvarter. klokken hel har aldrig været præcis klokken hel.

Jeg er åndssvagt handicappet med hele klokkeslag. Fordi de har fyldt mig med løgn siden jeg var 6 år gammel.

18 comments:

Anonymous said...

Pjat!

Hvis man aftaler et møde fx kl 9 så må man gå ud fra at det betyder kl 9 - så kan man jo evt komme fem minutter for sent. Hvis aftalen var kl 9.15 så går jeg ud fra at man mødes 9.15. Bemærk det gode ved at aftale et helt klokkeslæt - man kan undgå minutpræcisering og altså bedre argumentere for at komme fem minutter for sent...

I øvrigt mener jeg, at man bør tilstræbe at komme til tiden!

Terse said...

Jamenjamenjamen jeg forsøger jo også. Det er virkelig ikke med vilje! Kan vi ikk' bare sige kvart over? Det kan jeg sagtens...

cyclonebill said...

Altså, det giver jo god mening, alt det du skriver. Og alligevel kan jeg simpelt hen ikke forstå hvordan det sker i praksis.

Hvis jeg skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, så ved jeg (eller finder ud af) hvor lang tid det tager at komme derhen. Så er det mødetid minus transporttid der er min deadline! Hvor, helt præcis, går det galt?

Lommen said...

Herlige store små hverdagsemner, du tager op, Terse. :-) Har selv tænkt over det her masser af gange. Men altså, ikke at ku' møde til tiden på hele klokkeslæt er vel ikke værre end at være venstrehåndet, hvilket - har jeg hørt - så til gengæld osse er møgbesværligt... ;-)

Hm... Måske burde du gøre som én af mine eks-kærester? I erkendelsen af, at det alligevel aldrig lykkedes ham at komme til tiden (klokken hel), aftalte han og jeg ofte at mødes "klokken fem minutter i kvart over halv" (altså tyve minutter i hel). Den psykologiske effekt af dette afslappede udtryk var uvurdérlig! Fra da af lykkedes det ham altid at være på det aftalte sted klokken hel, hvor jeg osse indfandt mig.

Psst! Og så ikke et ord om, at én af mine fremmeste kvalifikationer i dag er, at... jeg ofte kommer for sent. Igen en del af det forsinkede teenageoprør!?

Terse said...

@Cyclone: Klokken hel betyder instinktivt kvart over for mig. Hvis det en sjælden gang lykkes mig at ankomme på slaget hel, så er det fordi jeg har brugt urimeligt meget tid på at minde mig selv om at kl. hel er klokken 00-dut.

For det meste går jeg helt i selvsving over at skulle blive ved med at minde mig selv om det, at jeg stresser rundt og så alligevel kommer for sent.

@Lomme: Det der lyder altså lidt omstændeligt. Jeg tror bare at jeg må skaffe mig et job hvor jeg kan flekse på mødetiden. Og så konsekvent kun aftale ting til kvart over, halv og kvart i. Er det ikke også lidt reaktionært altid at aftale ting på klokkeslaget hel?

Terse said...

@Nick: Nu er jeg jo altså kun tidsblind på det hele klokkeslet. Hvis jeg begynder at stille mit ur på den der måde, så fucker jeg jo alle de andre tidspunkter op som jeg ellers passer til bravour.

Lommen said...

@Terse: Hva' er der nu i vejen med at være reaktionær...? !-)

Terse said...

@Lomme: Jeg prøver ikke at give den gamle sure mand, jeg lejlighedsvist er, for meget at leve af - og med dit teenageoprør må du da vide alt om at være progressiv? Det må du altså snart skrive en post om på Baglommen!

@Nick: Jaeh... vi har vel alle vores kors at bære *suk* Synes i øvrigt der har været for lidt opmærkomhed på samfundets rolle i det her!

Lommen said...

@Terse: Jeg skifter så til gengæld uden problemer frem og tilbage mellem oprørsk teenager og livstræt, gammel mand (gerne flere gange om dagen, men måske sådanne udsving, når alt kommer til alt, ER lidt teenageagtige...). Progressivt indlæg? *Bliver helt bleg ved tanken* ;-)

cyclonebill said...

Æh, føler jeg kommer lidt sent tilbage til denne diskussion. Men jeg giver mig ikke, Terse - jeg forstår stadig ikke hvor og hvornår det går galt?

Altså, betyder det at hvis du fx skal være et sted klokken 18, og det tager et kvarter at komme derhen, så tager du først afsted klokken... 18? Eller er det hvis du skal afsted klokken hel, så kommer du først afsted kvart over?

Terse said...

@Lomme: Et indlæg om din postpubertære oprørstrang, måske? Jeg mener, den slags kommer vel ikke bare ud af det blå?

@Cyclone: Godt så, Anders.

Scenarie 1: Hvis jeg skal være et sted kl. 18, slår automatpiloten til. Instinktivt svarer det til 18.15 for mig. Jeg kommer gerne i tanke om at det ikke forholder sig sådan for resten af verden 17.50-55 stykker.

Scenarie 2: Jeg er ræd for at ovennævnte skal udspille sig, hvorfor jeg kører 5 over halv, inden jeg kan nå at glemme at kl. 18 ikke er lig med kvart over.

Scenarie 3: Jeg er sygeligt opmærksom på at køre kl. 17.45 for at være præcis til kl.18, hvorfor jeg glemmer min pung, nøgler, trøjen, lygterne, gaven, whatever - og må tilbage og hente det hvorfor jeg kommer for sent alligevel.

Og så synes jeg altså at vi skal snakke lidt om hvordan skolesystemet narrer børnene!

cyclonebill said...

Tak, Betty. Jeg bad om en uddybende forklaring, og det fik jeg.

Jeg forstår nu dit sind bedre end nogen anden.

Terse said...

Kære Al, det regnede jeg da også med. Du er jo min pal, ikke?

Kimpo said...

Til supplering af cafe-latte-snik-snakken må du have lidt protein. Se dig i spejlet, smut hen og læs om Tisvildeleje-Anita

cyclonebill said...

Jo - long lost endda.

Terse said...

@Cyclone: Jeg vidste jeg ku regne med dig.

@37g: Det kan du glemme ka' doh, har det lige så godt. Men jeg vil gerne spørge om hvilken HTMLtag der skal bruges til at linke i kommentarfeltet?

cyclonebill said...

Hey, det ved jeg - that's what long lost pals are for.

Det er lidt svært at skrive det - hvis man skriver koden rigtigt, bliver det jo bare til et link. Men man skriver fx [a href="http://tersely.blogspot.com"]Tersely[/a] - hvis du så erstatter < og > med [ og ], så bliver det til Tersely.

Terse said...

Sådan: Trafikhad. Anders, du er jo en darlig :o)