Godt. Jeg giver fortabt. Jeg kan åbenbart ikke sige noget rigtigt i disse dage. Den er gal med det hele.
1. Mit tonefald er konskvent off med en fraktion af det passende - dén fraktion som får det ironisk mente til at lyde sarkastisk, det lakoniske til at lyde deprimeret, det konstaterende til at lyde bebrejdende, det glade til at lyde lallende og det sjove til at lyde meget lidt morsomt.
2. Min timing er forsinket, bare lige med det splitsekund som får det til at se ud som om jeg enten er: a) dum, b) kejtet, c) sygeligt optaget af at være i centrum, d) a)+b)+c).
3. Ordvalg og formuleringer er helt til rotterne. Det får tilsyneladende mine spørgsmål til at lyde enten retoriske eller som krav. Eller regulære trusler. Mine svar lyder åbenbart alle sammen som om jeg ikke mener dem.
...Jeg ved ikke hvad det er, og jeg er virkelig ked af det. Jeg mener det jo ikke på den måde. Kan vi ikke bare sige at jeg beklager? Og så tier jeg bare helt, helt stille indtil jeg har fået afklaret med de små mænd der styrer kommunikationscenteret.
2 comments:
Jeg ved det ikke, Nick - men det er trættende. Jeg er krybet i hi nu med sterinlysene tændt, the m. mælk og honning og friskbagte boller.
- og så håber jeg at der kommer lidt mere balance på kommunikationscenteret i løbet af i morgen. Jeg skal da træne og det plejer at hjælpe på det meste, mon ikke de sproglige biorytmer kommer in sync igen så?
Hæhæ - er faktisk rigtig god til at hygge mig med den slags :o)
Og det hjalp med træningen - lykkedes mig ihvertfald at få en fin snak med cykelsmeden, selvom jeg rent faktisk var der for at klage over tidligere service.
Jeg tror det lysner, håber ihvertfald...
Post a Comment