Saturday, August 05, 2006

Illusioner

Et af de talenter jeg i overenstemmelse med sandheden kan sige at jeg besidder, er evnen til at få rum til at se ryddelige ud. Det er ikke fordi jeg er et sirligt menneske per se, men jeg har henad vejen samlet en række fiduser op der camouflerer rodet.

Man skal for eksempel samle sine bunker. Så mange sammenhængende, tomme flader som muligt giver indtryk af orden. Så skal bunkerne af papirer, bøger, cd'er m.v. flugte i kanterne. Eller bare den kant som man kan se mest af, som bunken ligger der og griner én op i ansigtet. Jo færre linier man kan se, desto mere ro til øjet. Så skal man rede sin seng, og ordne sofaen + de puder der måtte forekomme i den. Det er de store møbler i et rum som man ubevidst bider mærke i først.

Det er ikke for sjov at jeg kan så'n noget. Næst efter ikke at have mad nok til gæster, er dét at blive antruffet i sit rodede hjem, det allerværste der kan overgå én. Og det er fuldstændig ligegyldigt om det er uanmeldt. Mennesker der kommer i ens hjem er per definition gæster, og de skal bydes noget, bespises og føle sig velkomne. Sådan er reglerne.

Det med maden har jeg efterhånden helt styr på. Jeg har altid noget der kan bankes sammen. Giv mig en halv time og jeg kan bespise 6 mennesker i mit eget hjem right then and there. Simpelt sat sammen, bevares - men okay velsmagende. Kaffe og the har man jo altid.

Men dét med rodet. Jeg ved ikke hvorfor, men mine ejendele har en tendens til at kolonisere omgivelserne. Indhold i indkøbsposer sniger sig ud på stuebordet. Håndklæder lægger sig til rette i køkkenet. Telefonen gemmer sig blandt skoene. Sengelinned holder fest på badeværelset. Jakken gør sig det behageligt på kommoden. Det værste var den dag jeg kom hjem fra arbejde for at opdage en kaffekop der tronede midt på madrassen af min uredte seng.

Sagen er den, at jeg kan få det til at se ryddeligt ud på et splitsekund, såfremt ting og sager ikke skal rykkes fra et lokale til et andet. Hvis jeg skal bruge tid på at samle sammen på løstgående genstande, er der ikke slet ikke tid nok til at applikere tricksene.

Jeg vil næsten altid gerne have gæster, og det er faktisk ikke noget jeg behøver at vide dage i forvejen. Men jeg skal altså varsles, bare lige trekvarter. Jeg kan jo ikke både stå og dække over køkkenrullerne i vindueskarmen inde i stuen, og sætte vand over i køkkenet samtidig.

4 comments:

Pernille said...

Haha, Terse! Du lyder sgu hyggelig. Jeg er osse god til at "lynoprydde". Nødvendigt talent! Har fileme fået sådan et teenage jeg-roder-lige-så-meget-jeg-vil-flip her en ti års tid for sent. Aner ikke, hvorfor - men faktum er, at hvis de andre, jeg bor sammen med, mangler nogle kaffeglas, så spørger de ALTID mig først, om jeg har nogle nede hos mig selv. :-/ Og så står jeg gladeligt og bedyrer, at dét har jeg natuuurligvis ikke, hvorefter jeg på mit værelse finder bemeldte glas inde MIDT i bogstabler. Farligt, vakkelvornt og ikke spor tjekket koncept. :-S

Terse said...

Åh ja, bogstabler - hvad der ikke kan gemme sig i dem. Og hvor bøger ikke kan liste sig hen! Mine har en tendens til at forputte sig i sofaen og flyde under spisebordet.

Nick said...

Jeg troede ellers, at bunker var noget, som mænd havde eneret på. Bunker er fantastiske. De er en suveræn måde at få samlet rodet på, og når man så nogen tid senere ser gennem dem for at finde noget, man mangler, ligger der jo utroligt mange interessante ting og oplevelser og venter. Jeg har ikke tal på de små guldklumper, jeg har fundet i gamle bunker, der er gemt væk under skrivebordet. Det er næsten som en skattejagt.

Terse said...

Du er en farligt positiv fætter, Nick :o) ...jeg er mere lidt bange for hvad der gemmer sig i mine bunker.

Måske er det dét adskiller mænds og kvinders bunker, hvorfor kvinder sjældent lader det komme så vidt?