Sunday, January 15, 2006

Studentikose fornøjelser

Alle eksamenslæsende ynglinge m/k vil vide hvorfor det er helt vildt relevant at tjekke Nettos tilbudsavis på nettet søndag aften kl. 23.

Jeg skal have is og lakridser i kurven imorgen. Og økologiske speltkiks med chokoladecreme - vil nødig forgribe mig på madlavningschokoladen og digestiverne i kampens hede. Muligvis appelsinjuice og et par dåser af Campells supper. Violette gulerødder er derimod dømt utroligt meget ude. Vil til enhver tid hævde at det kun er folk uden smag i enhver henseende der kan lade sig friste af billedet og vignetten: "...dekorativ på middagsbordet og naturligvis i salatskålen".

Ved stadig ikke hvordan jeg forvildede mig ind på en side med underoverskriften: Detergentforordning Danmark. Ved så heller ikke præcis hvordan jeg finder den igen. Ærgeligt. Indholdet ville uden tvivl forekomme både relevant og oplysende engang i løbet af i morgen.

Ihvertfald i forhold til den ekstremt kedelige marxistisk-teoretiske bog der ligger og venter dér. Som seeks to re-construct the European context of literary modernity. Bah!

På den lyse side har man vel så lært ikke at skrive noget på pensumlisten alene på baggrund af en lovende titel. På den hårde måde.