Forræderi

Jeg bilder mig ikke ind at være i stand til at kunne det hele, men jeg bryder mig heller ikke om at være hjælpeløs på tøsemåden. Og når handymanden ikke lige er handy, så kan man da vel nok selv sætte sådan et pjalt håndtag på en dør. Jeg ved godt at jeg vender dem forkert og at skruen skal sidde nedad hvor man ikke kan se dem - det' en midlertidig løsning, okay?

Det tager længere tid end jeg har set det gjort. Jeg fumler med det. Det er også helt fint - jeg har ingen øvelse, jeg er ikke fingersnild eller har håndværkerhåndelag. Men det der gør mig rødglødende af irritation er at det ikke funker. Heller ikke i længden.

Og jeg har ikke brugt en forkert umbraconøgle. Jeg har ikke været voldsom med skrueriet. Og jeg har ikke været hidsig over ikke lige at kunne finde ud af det. Jeg har været meget tålmodig, intet er fløjet gennem lokalet. Og selv hvis jeg havde smidt med noget kunne det her ikke været gået i stykker på den måde.

Lortet var i stykker på forhånd. Det må det ha' været. Det kan ikke have været mig der har ødelagt dét gevind. For det er jo ikke skruen. Nej, nej, nej - det skal ikke være så let at jeg bare kan gå ned og købe en ny pakke skruer. Næh, Det er skam det skide gevind inde i hullet som skruen skal skrues ned i. I det ene håndtag.

Dårlig kvalitet kan man ikke gardere sig imod. Og jeg synes ærlig talt at det er ufint at blive snigløbet på den måde når man virkelig gør en indsats for at være selvhjulpen med værktøjet.