Saturday, January 28, 2006

i/små stykker

Landskabet er smurt ind i flødeskum og i løbet af natten drysses sukker ud over det. Det forsvinder i løbet af formiddagen som rimtågen letter. Men frosten er i jorden og hænger ved. Dækket over ensilagen er stenhårdt, et 3-4 tommer tykt lag jord som brækkes af i store plader. Man skal vare sig for ikke at få fingrene i klemme. Man skal vare sig for ikke at glide i plastikken når den tages af rundballerne, den gør om muligt isen endnu glattere end den er au naturel. Grunden er knokkelhård og store flader af is regerer hvor vandet fossede af rørene da de sprang.

Alt det tøj jeg tager på når jeg går ud er for stort. Termoundertøjet, t-shirten, skjorten, sweateren, over-allsene, goretexen, huen, handskerne. Og handskerne ryger hurtigt af og jeg kommer ind igen med valne hænder. Der er hentet gas til brænderne i svinestalden for der er for koldt. Førstekalvskvierne går inde og er store med pæne kalve, selvom den fineste tyrekalv en farisær med ureglementeret farvetegning. En af kviekalvene fra sidste år er sprøjtet af 2 gange men ser alligevel ud til at være drægtig. Det gør én af kattene også. Der er en kælving snart sagt hveranden dag og ræven snupper efterbyrden. De nye kalve får sat øremærker på. Jeg kører æresrunde i haven med minilæsseren, og beundrerer den virtuositet andre behersker med maskinen.

Jeg havde glemt hvor godt kold steg med sennep smager. Hvor meget stjernerne blinker. Hvor godt brænderøg kan lugte. Og at det tager et par timer at køre en tumblefuld tøj på en almindelig vaskemaskine.

2 comments:

Anonymous said...

Jeg har ikke været det sted i laaang tid! Var der ikke mange gamle menesker som forstyrrede det vidundelige og smukke sted du beskriver?

Terse said...

Åh, det ved jeg nu ikke...Mine forældre kan være ret forstyrrende - men hvor gammel er gammel? Og de kan vel dårligt kategoriseres som 'mange' ...med mindre man er virkelig dårlig til at tælle, selvfølgelig...