Er det helt eller halvt løgn, eller bare en omstrukturering af sandheden, når man undskylder sig sin rustne stemme med et 'jeg har været lidt syg' og det er tydeligt for enhver, at man befinder sig på det ubehagelige stadie mellem bagstiv og tømmermænd?
Falder the hangover-blues ind under kategorien trist & ked eller er man i sit behov for kys, kram, cola og kodymagnyler bare ynkelig?
Er det ansvarsfralæggende at bringe den uacceptable, men hævdvundne, undskyldning 'jeg var fuld' i spil, når man ude af stand til at træffe fornuftige beslutninger, efterfølgende skal mediere mellem følelserne af lettelse og ærgelse over at andre gjorde det for én?
Er det mest jammerligt ikke at vide hvad tranebærsaften blev medbragt til at blandes op med, eller ikke at have smagt pågældende drinks?
Og bryder man rent faktisk et princip om ikke at drikke det hippiestads mod blærebetændelse når man næste dag er for elendig til at gå i kiosken efter cola og iøvrigt ikke lider af nogen urinvejsinfektion?
No comments:
Post a Comment