Jeg er ved at blive faster, og det er jo ikke fordi det kommer som nogen overraskelse. Den slags er jo undervejs i en 9 måneders tid, og jeg troede egentlig at jeg var helt cool med det og småt uinteresseret. Jeg har haft lidt svært ved at forholde mig til den alienagtige aktivitet under det udspændte maveskind, og jeg har et par gange tænkt at der i og for sig ligeså godt komme killinger ud af den der kuppelformede mave. Og NEJ, jeg vil ikke røre - jeg render sgu da ikke rundt og rager på folks maver!
Men nu er det så småt op over. Vandet er gået, og der er blevet kørt en strimmel (?) og til min store overraskelse er jeg helt oppe og ringe. I min nærmest ikke verbale hvine-fagte begejstring matcher jeg min knap 2-årige niece, når Morfar sender hende i chokoladehimmelen med uindskrænket adgang til slikskabet.
Men det er jo selvfølgelig også ganske gratis at henrykkes når det ikke er en selv der står for skud.
Update: 21.10.2006, kl.05.37, 3900 gram, 53 cm, inkl. tap
No comments:
Post a Comment