På det nye KUA overgår auditorierne og undervisninglokalerne klart førerbunkerens hvad angår komfort og AV udstyr. Til gengæld er akustikken helt igennem rædderlig i resten af de rum hvor man færdes.
Kantinen er forskrækkelig; larmen er ved frokosttid så infernalsk at man er nødsaget til at hæve stemmen betragteligt for at samtale med sin bordherre eller -dame. På den anden side er der så tyst som graven i de dele af bygningerne hvor underviserne har kontorer. Og så alligevel ikke, for på gangene ruller ekkoerne af væggene fra dæmpede samtaler, døre der går og hæles klik-klak på de hårde gulve. Der er åbent mellem etagerne, og det så snedigt indrettet at man ikke rigtig kan se gangområderne på de andre sale - undtaget noget af gulvarealet på nederste etage.
Som jeg fordrev ventetiden i 4.sals højde, lænede jeg mig lidt ud over rækværket i forsøget på at øjne, tja... noget andet end det jeg umiddelbart kunne se. Og det var i sidste sekund at jeg opdagede, at jeg i min distraktion stod og samlede sammen på en ordentlig spytklat og var liiige ved at have nok til at sende den flyvende ud i rummet, ned på underste etage.
På trods af manglen på gode sten at kaste, bliver man tilsyneladende aldrig rigtig for gammel til at skulle undersøge tyngdekraftens indvirkning på objekter.
No comments:
Post a Comment